Mens effekten af skolemaden stadig undersøges, peger erfaringer fra den nationale forsøgsordning allerede på en overset gevinst: skolemad fungerer bedre end ventet i specialklasser.
Skolemad bliver ofte koblet til bedre trivsel, sundere vaner og mere ro i klasselokalet. Nu peger erfaringer på en mindre belyst effekt af forsøgsordningen.
På Parkvejens Skole i Odder har én erfaring nemlig særligt overrasket: Eleverne i specialklasserne har taget imod de fælles måltider langt bedre end forventet.
Skolen er en del af den nationale forsøgsordning for skolemad, og inden opstart var der særligt fokus på, hvordan elever med diagnoser ville reagere på den nye frokostordning.
Men bekymringerne er blevet gjort til skamme, fortæller pædagogisk leder Rikke Søgaard:
“Der var en stor bekymring omkring specialklasserne. Vi ved jo, at nogle ting kan være svære for børn med diagnoser – også det med mad. Men det er jo næsten dem, der klapper allermest. De har taget så godt imod det.”
Erfaringerne har især overrasket i selve spisesituationerne.
“Det er helt vildt at se dem sidde og spise sammen og snakke om maden,” siger hun.
Fleksibilitet og trygge rammer gør forskellen
Ifølge Pil Ammundsen, direktør i Fru Hansens Kælder, der står bag skolemaden på Parkvejens Skole, er det blandt andet de fleksible rammer omkring måltidet, der gør forskellen:
“Mange forventer, at skolemad er en udfordring i specialklasserne. Men vores erfaring er det modsatte. Når måltidet er skilt ad, og der altid er alternativer, kan langt flere børn være med, også dem med mere selektive spisevaner. Og så betyder det altså også bare noget at være sammen om et måltid og spise det samme.”
Det overrasker heller ikke børnediætist Karina Arleth, at skolemad også fungerer godt i specialklasserne:
“Når børn møder mad i trygge og forudsigelige rammer – uden pres eller forventninger om at spise på en bestemt måde – ser vi ofte, at de tør mere, end omgivelserne forventer. Det gør en stor forskel, at børnene stadig kan vælge til og fra og være en del af fællesskabet omkring måltidet. Det er vigtigt ikke at gøre børn forkerte, hvis de ikke kan overskue eller ikke har lyst til at spise alle dele af måltidet.”
Erfaringerne bakkes også op af det frivillige branchekodeks for kvalitet i skolemad, hvor variation, fleksibilitet og trygge rammer fremhæves som afgørende for, at skolemad fungerer i praksis.
