• Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • MESSEOVERSIGT
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FødevareFOKUS

Fokus på fødevareteknologi og fødevarer

  • Brød og kager
  • Certificering
  • Detailhandel og en gros
  • Drikkevarer
  • Emballage
  • Foodservice
  • Forskning og uddannelse
  • Frugt og grønt
  • Fødevareproduktion
  • Fødevaresikkerhed
  • Konfekture
  • Kød, fisk og fjerkræ
  • Markedsføring
  • Mejeri
  • Messer og konferencer
  • Miljø og sundhed
  • Politik og eksport
  • Råvarer og ingredienser
  • Økologi og bæredygtighed

FødevareproduktionKød, fisk og fjerkræLandbrugØkologi og bæredygtighed25. 03. 2024 | Mikkel Bækgaard

Forsker: Syv milliarder nyudklækkede kyllinger slås ihjel hvert år – men et forbud er ikke løsningen

FødevareproduktionKød, fisk og fjerkræLandbrugØkologi og bæredygtighed25. 03. 2024 | Mikkel Bækgaard

Æg-industrien slår på verdensplan hvert år syv milliarder hanekyllinger ihjel, straks de er udklækkede, fordi de hverken kan lægge æg eller er værd at opdrætte som slagtekyllinger. I flere lande har man forbudt denne praksis, men hverken forbud eller de andre løsninger, der er i spil, er holdbare, lyder det fra forsker på Københavns Universitet.

Kylling

Påsken står for døren, og vi er omgivet af æg og af nuttede gule kyllinger som symboler på liv og genopstandelse. I skærende kontrast står det faktum, at der på verdensplan hvert år bliver slået omkring syv milliarder hanekyllinger ihjel i æg-industrien, få timer efter de er udklækkede. De bliver typisk gasset eller kværnet levende. For hanekyllingerne kan i sagens natur ikke lægge æg, og der er tale om racer, som det ikke kan betale sig at fede op som slagtekyllinger.

Beregninger viser, at det koster én dollar per aflivet hanekylling, hvilket altså bliver til en årlig omkostning på cirka syv milliarder dollars eller 48 milliarder kroner. Så aflivning er en betydelig udgift for industrien.

”Ud over det indlysende etiske problem i systematisk at slå så kolossalt mange dyr ihjel, er de måder, man lige nu forsøger at løse problemet på, også uholdbare i et større perspektiv,” siger Rebecca Rutt, som er lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og forsker i blandt andet industriel animalsk produktion.

Efter pres fra dyrerettighedsorganisationer har enkelte lande nu forbudt denne praksis, herunder Tyskland, Østrig og Frankrig. I Danmark er det stadig lovligt, og herhjemme slår vi årligt godt tre millioner daggamle hanekyllinger ihjel – og de kommer også fra frilandshøns og økologiske høns. Men at indføre et forbud er ifølge Rebecca Rutt ikke en reel løsning:

”I de lande, hvor aflivning er blevet gjort ulovlig, sender man ofte hanekyllingerne ud af landet. De ender steder, hvor de billigst muligt – ofte under meget ringe forhold – bliver holdt i live akkurat længe nok til, at loven tillader, at de bliver slagtet, hvorefter de ofte bliver brugt til produktion af hunde- og kattefoder. Så ud fra et dyrevelfærdsperspektiv er forbud ikke en løsning,” siger Rebecca Rutt, som sammen med forskerkollega Jostein Jakobsen fra Universitetet i Oslo i et studie har gransket de alternativer til aflivning af hanekyllinger, som der arbejdes på eller allerede er i brug.

Er løsningerne lappeløsninger?

Mange dyrevelfærds-organisationer peger på, at en bedre løsning er helt at undgå, at hanekyllingerne kommer til verden. Som respons kappes biotek-virksomheder i flere lande derfor – nogle steder støttet af offentlige midler – om at udvikle teknologier til at det formål. Teknologierne går bl.a. ud på ved hjælp af forskellige metoder at fastslå kyllingens køn i fosterstadiet, så hannerne kan destrueres før udrugningen – ideelt på så tidligt et stadie som muligt. Mindst én teknologi forsøger endda at udnytte den naturlige genetiske plasticitet, som fugle har, til at ændre kyllingefostrenes køn.

“De teknologiske løsninger bliver fremstillet som win-win, fordi industrien kan spare penge på udrugning og arbejdskraft, der kan spares energi, og man sparer selvfølgelig kyllingernes liv. Og det er naturligvis godt isoleret set. Men samtidig fungerer den slags ’løsninger’ systembevarende for en industri, som er gennemsyret af etiske problemer for de kyllinger, der får lov at leve,” siger Rebecca Rutt.

Hun henviser bl.a. til problemerne med brækkede brystben hos æglæggende høns; turbokyllinger, der opfedes så hurtigt, at deres organer og ben ikke kan klare presset fra deres egen kropsvægt; og hakning og kannibalisme mellem stressede kyllinger, der mangler plads og sollys og/eller går i flokke, som er for store til at dyrene kan etablere naturlige hierarkier.

Høns skal kunne begge dele

Vil man løse dilemmaerne i industrien og fødevaresystemet, er man nødt til at se på det som et hele, mener forskeren:

”Aflivningen af hanekyllinger kan ses som et udtryk for en industri, der er drevet af en effektivitets-logik på grund af voldsom konkurrence. Sammen med en intensiveret avl af specialiserede kyllingeracer gennem årtier har systemet gjort hanekyllinger af æglæggende høns værdiløse,” siger Rebecca Rutt og tilføjer:

Det specialiserede avlsarbejde stammer navnlig fra 1950ernes USA, hvor man for alvor begyndte en intensiv avl, således at nogle racer blev avlet til at lægge så mange og så store æg som muligt, mens andre racer blev avlet til at tage mest muligt på i vægt på kortest tid. Det er resulteret i høns, der i dag lægger cirka 300 æg om året, men ikke er særlig kødfyldte, og slagtekyllinger, der vokser sig to kilo tunge på 35 dage.

”Min egen og kollegers forskning viser, at en hel del kyllingeproducenter gerne vil have en produktion i mindre skala og lavere tempo for på den måde at forbedre dyrenes leveforhold. Og måske vende tilbage til de gamle dual purpose-kyllingeracer, der både kan bruges til æg- og kødproduktion – dog i meget mindre mængder. Men de færreste ville i dag kunne overleve dette økonomisk. Den slags skift kræver mere fundamentale ændringer i systemet, som skal drives frem af lovgivning, der typisk kommer efter pres fra offentligheden,” siger Rebecca Rutt og slutter:

”Så det at kaste mere lys på en praksis som aflivning af hanekyllinger og samtidig se de nuværende ’løsninger’ i et større perspektiv er en vigtig del af denne proces.”  

Skrevet i: Fødevareproduktion, Kød, fisk og fjerkræ, Landbrug, Økologi og bæredygtighed

Seneste nyt fra redaktionen

Danish Crown styrker forædlingen med ny fabrik i Vejen

Kød, fisk og fjerkræ19. 11. 2026

Efter 10 måneders ombygning og forberedelse åbner Danish Crown nu en ny fabrik i Vejen, som samtidig skaber 100 nye arbejdspladser i et af Danmarks landdistrikter. Danish Crowns ambition om at øge forædlingen af andelsejernes grise har fået et nyt produktionsben, efter Danish Crown i denne

Marie Brizard giver sine sirupper nyt design

Drikkevarer19. 11. 2026

Den franske likørproducent relancerer sin serie af sirupper til blandt andet bartendere og baristaer. Samtidig bliver glasflaskerne 15 procent lettere. Sirup er ikke længere kun noget, man bruger i desserter og søde drikke. Det er også en vigtig ingrediens bag baren, hvor den bruges til at give

Lande verden over går sammen i global fuldkornsstafet på International Fuldkornsdag

AktueltBrød og kagerMiljø og sundhedØkologi og bæredygtighed19. 11. 2026

Danmark er initiativtager til en global fuldkornsstafet, hvor fuldkornsprodukter sendes videre fra land til land og fra hånd til hånd. Stafetten fejrer internationalt samarbejde og den fælles ambition om at forbedre folkesundheden ved at få flere mennesker verden over til at spise mere fuldkorn.

Valsemøllen tilbagekalder hvedemel

AktueltBrød og kagerMiljø og sundhed19. 11. 2026

Valsemøllen tilbagekalder en række hvedemelsprodukter, der er solgt i danske supermarkeder. Årsagen er mistanke om indhold af svampegifte. Valsemøllen A/S tilbagekalder i samarbejde med Fødevarestyrelsen en række forskellige typer hvedemel, som er solgt under mærker som Valsemøllen, First

Vægttabsmedicin ændrer vores madvaner: Danske fødevarevirksomheder står med stor mulighed

FødevareproduktionMiljø og sundhedPolitik og eksportTop19. 11. 2026

Millioner af mennesker bruger i dag slankemedicin (GLP-1), og det ændrer ikke bare, hvor meget de spiser, men også hvilke fødevarer de efterspørger. Den mulighed har danske fødevarevirksomheder gode forudsætninger for at gribe, lyder det fra DI Fødevarer. Vægttabsmedicin - det såkaldte

Danske østers er klar – men må ikke sælges

Kød, fisk og fjerkræMiljø og sundhedØkologi og bæredygtighed17. 11. 2026

Et forsøg i Limfjorden har vist, at linedyrkede østers kan nå spisestørrelse på under et år. Men dyrkerne mangler en vej fra forsøgsproduktion til kommercielt salg. Omkring 1.000 danskproducerede østers blev serveret, da Havhøst og Danish Oysters den 29. oktober inviterede til smagning på

Bred opbakning til at udfase turbokyllinger

Detailhandel og en grosFødevareproduktionKød, fisk og fjerkræMiljø og sundhedPolitik og eksportØkologi og bæredygtighed17. 11. 2026

Efter flere års kamp mod hurtigtvoksende kyllinger oplever Anima politisk medvind. Nu skal en landsdækkende kampagne få supermarkederne til at følge trop. Animas ønske om at få turbokyllinger ud af dansk fødevareproduktion har fået bred politisk opbakning. Ifølge dyreværnsorganisationen

Danske forbrugere frygter for fiskens fremtid

AktueltKød, fisk og fjerkræMiljø og sundhedØkologi og bæredygtighed17. 11. 2026

Næsten fire ud af ti danske forbrugere af fisk og skaldyr tror, at deres favoritter måske ikke kan fås om 20 år. Samtidig efterlyser flere uafhængig kontrol af virksomhedernes grønne budskaber. Vil der stadig være torsk, rejer og sild at vælge imellem i fremtidens kølediske? 39 procent af

Danish Crown fyrer topchef midt i stor omstilling

AktueltFødevareproduktionKød, fisk og fjerkræLandbrug17. 11. 2026

Niels Ulrich Duedahl er færdig som topchef i Danish Crown efter godt to år. Bestyrelsen vil have en direktør tættere på driften, mens landmænd efterlyser bedre betaling for grisene. Danish Crown har fyret sin administrerende direktør, Niels Ulrich Duedahl, med øjeblikkelig virkning. Han får

Vækstteam vil sætte skub i danske plantefødevarer

Frugt og grøntFødevareproduktionLandbrugMiljø og sundhedTopØkologi og bæredygtighed17. 11. 2026

Mere dansk frugt og grønt, flere proteinafgrøder og bedre muligheder for at udvikle nye ingredienser skal styrke fødevareerhvervet. Nye anbefalinger skal danne grundlag for regeringens vækstplan, men der er uenighed om, hvor grøn retningen er. Danske marker skal levere flere råvarer til

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

 
 
 
 
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  • Dagrofa Foodservice A/S

    Gode råvarer og hjemmelavet mad skal give FC Fredericia en fordel på grønsværen

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer OmniDetect-teststation til pålidelig lækagesøgning

  • Spirax Sarco Danmark

    Mød Spirax Sarco på Ajour 2026 – stand 3606

  • Spirax Sarco Danmark

    Sæt en stopper for usynligt varmetab, der øger energispild

  • DENIOS ApS

    Hvor høj brandbeskyttelse har du brug for?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik viser energieffektive vakuum- og lækagesøgningsløsninger på AJOUR 2026

  • DENIOS ApS

    Er din virksomhed klar til den første sne?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer præsenterer komplette Fab-løsninger på SEMICON Europa 2026

  • Ardo NV Denmark Office

    Har du prøvet dine grøntsager sådan her?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Færre vakuumpumper, større processikkerhed: central vakuumforsyning hos Migros Luzern

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Danish Crown styrker forædlingen med ny fabrik i Vejen

    19.11.2026

  • Marie Brizard giver sine sirupper nyt design

    19.11.2026

  • Lande verden over går sammen i global fuldkornsstafet på International Fuldkornsdag

    19.11.2026

  • Valsemøllen tilbagekalder hvedemel

    19.11.2026

  • Vægttabsmedicin ændrer vores madvaner: Danske fødevarevirksomheder står med stor mulighed

    19.11.2026

  • Danske østers er klar – men må ikke sælges

    17.11.2026

  • Bred opbakning til at udfase turbokyllinger

    17.11.2026

  • Danske forbrugere frygter for fiskens fremtid

    17.11.2026

  • Danish Crown fyrer topchef midt i stor omstilling

    17.11.2026

  • Vækstteam vil sætte skub i danske plantefødevarer

    17.11.2026

  • Kaffe ser ud til at ændre, hvordan tarmen fungerer

    12.11.2026

  • Danmarks økologieksport falder

    12.11.2026

  • Tidligere Hart-direktør, Michelin-restauratør og kulturiværksætter åbner convenience-kæde i København

    12.11.2026

  • Skandinaviens største kaffefestival vender tilbage

    12.11.2026

  • Danmarks bedste firmafrokost er også en Gazelle

    12.11.2026

Alle nyheder ›

Læs Food & Drink gratis online

Annoncering i Food & Drink

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}