Alt udsolgt, lød det hos enkelte forhandlere hen over sommeren, når talen faldt på hvidvin fra Rhône. Men dansk Rhôneekspert maner til besindighed, for det er stadig rødvinen, der dominerer salget af vine fra den sydfranske region. Men salg og efterspørgsel er støt stigende.
Det er ingen hemmelighed, at salget af hvid- og rosévin stiger i takt med temperaturen. Sidste år udtalte analysechef hos Coop, Lars Aarup, til Børsen, at på blot en enkelt uge steg salget af rosévin med hele 230 procent. Men faktisk er salget af både hvid- og rosévin også stigende, fordelt over hele året, viser tal fra Danmarks Statistik, som samtidig melder om en generel tilbagegang for rødvinene. Den seneste rapport fra 2017 viser, at fra 2006 til 2015 faldt forbruget af rødvin med 20 procent, mens vi drak 10 procent mere hvidvin, 57 procent mere mousserende vin og imponerende 77 procent mere champagne.
Det er tal, man i Côtes du Rhône holder skarpt øje med, for trods en nedgang i dansk import af fransk vin, der fra 2006 er gået fra 20 procent af den samlede import til 12 procent i 2015, er Danmark stadig et vigtigt og interessant marked for franskmændene. For at modarbejde den nedadgående kurve har foreningen Inter Rhône, der repræsenterer Côtes du Rhône og Rhônedalens AOC-vine, hægtet sig på den opadgående hvidvins- og rosétrend. Som vi fortalte sidste år, blev formanden, Michael Chapoutier, blandt andet valgt til sit hverv på hans løfter om at prioritere eksport for at sikre fremtidig vækst, hvor hvidvin og rosévin skal spille en væsentlig rolle. Dengang udtalte han:
– Jeg er overbevist om, at vores fremtid ligger i hvidvinsproduktion.
Mere rosé- og hvidvin i fremtiden
Men det tager lang tid at omlægge produktionen til vin af den ønskede kvalitet. Således bliver der på nuværende tidspunkt produceret cirka 80 procent rødvin, 13 procent rosé og seks procent hvidvin, viser tal fra Inter Rhône. Den sidste ene procent må forsvinde i decimalerne, ligesom hvidvinsflaskerne, der kan være svære at opdrive. De tal skal inden for de næste 15 år ændre sig betragteligt, hvis det står til Michael Chapoutier og Inter Rhône. De forudsiger, at der om 15 år vil blive produceret cirka 60 procent rød, 25 procent rosé og 15 procent hvid. Et kæmpe paradigmeskift i en region, som forbrugeren og den professionelle både kender og elsker for dens rødvine.
– I Rhône er det efter vores opfattelse klart rødvinen, der bliver prioriteret og så kommer rosé og hvid i de sekundære og tertiære miljøer. Der bliver stadig produceret forsvindende lidt hvid i forhold til rød. Vi oplever et fint salg af hvidvin fra både appellationerne til de forskellige cruer, men det er en overdrivelse, at de bliver revet væk, siger Steen H. Rasmussen, der er direktør hos The Wine Company.
Danske The Wine Company har en stor indsigt i Côtes du Rhône og arrangerer desuden årligt en dansk Rhônefestival i samarbejde med Inter Rhône .
Store ændringer i selve vinproduktionen
Steen H. Rasmussen fortæller, at der, siden de startede virksomheden for knap 25 år siden, er sket store ændringer i trends og måden, man producerer de hvide Rhônevine på; et naturligt tegn på, at man respekterer den øgede globale interesse for hvidvine.
– Da vi startede i branchen, var den typiske hvidvin fra Rhône som regel meget alkoholtung, lettere oxideret og meget krydret. Den manglede meget af det, som vi er mange, der godt kan lide ved en hvidvin: floralitet, friskhed og spændstighed. Men det er de kommet efter, forklarer han.
Og det kan være en del af forklaringen på den øgede interesse for deres hvidvine, for de gode hvidvine i regionen har ramt et højt niveau, hvor man tager spændstigheden fra Chablis og krydrer den med charmen fra Rhône.
– Forbrugerne vil have vine med lavere alkoholprocenter end tidligere, vinen skal ikke være oxidativ, men frisk, spændstig og fyldig, uddyber Steen H. Rasmussen.
De store navne sælger bedst
Helt overordnet er Côtes du Rhône inddelt i to regioner: Nord- og Sydrhône, som har hvert deres regelsæt for vinproduktion, men naturligvis også forskellige klimaer og produktionsforhold. Hovedparten af AOC-vinene stammer fra den sydlige del, hvor landskabet er mere fladt og har arealer, som er egnede til masseproduktion. I den nordlige del finder man de stejle og ufremkommelige skråninger, der giver grobund for store vine. De to regioner har forskellige krav til brug af druer, hvilket åbenlyst giver forskellige vine, men temperaturer, vindforhold og højdemeter spiller i den grad også ind. Mount Ventoux i det sydlige Rhône er kendt blandt de fleste herhjemme som et af de bjerge, der hver sommer bliver besteget af et hav af cykelryttere, men bjerget er også hjemsted for habile hvidvinsproducenter, såsom Domaine Vintur, der netop laver hvidvine med den af forbrugerne efterlyste spændstighed. Bevæger man sig mod det lidt køligere nord, finder man Saint-Peray-appellationen, hvor man kun producerer hvidvin (med og uden bobler), tæt ved prominente Cornas, som kun laver rød.
Men forbrugerne går efter, hvad de kender, også selv om de sætter sejl for at prøve noget nyt, såsom en hvidvin.
– Vi oplever størst interesse for hvid Châteauneuf-du-Pape, Hermitage, Condrieau og Saint-Peray; de mere prestigiøse producenter generelt. Det er naturligt for restauranter og vinbarer at vælge de store og prestigefulde navne, for vinene skal ofte konkurrere med alverdens topproducenter på vinkortet. En af de appellationer, der virkelig har value-for-money-hvidvine er Crozes-Hermitage, siger Steen H. Rasmussen.
– Det sælger bedre, hvis kunden kender vinen, og alle kender Côtes du Rhône og Châteauneuf-du-Pape. Men der bliver kun lavet små mængder hvidvin i regionen, og kendskabet til de hvide vine er generelt lavt, uddyber han.
Det er altså op til sommelieren at sælge hvidvinen i restauranten, for selv en uerfaren vindrikker kender til stereotypen om den store, kraftige, mørke, alkoholrige og frugtrige rødvin fra Côtes du Rhône, men han vil formentlig ikke vide, om det er samme stil, der går igen i hvidvinen – hvilket jo bestemt ikke længere er tilfældet. Hvidvine fra Rhônedalen har noget anderledes at byde på end de hvide klassikere fra Bourgogne, Bordeaux, Loire og Alsace og er en oplagt dansepartner til asiatisk inspireret mad.
Alsidige hvidvinsdruer
De hvide Rhônevine kan laves på en lang række druer, men hoveddruerne i nord er rousanne og marsanne, og så fortjener biognier nok også at blive nævnt; den giver en sød og madvenlig vin, især til stærk mad, men derudover indgår den også i topblends med syrah. rousanne er parfumeret, fyldig, olieret og rig på noter af friske blomster, stenfrugter, krydderurter, pære og peber. Vinen kan for eksempel serveres til grillet kylling, svin eller hårde oste. Marsanne indgår ofte i blends med rousanne og tilføjer dybde og tekstur til vinen, hvor rousanne står for syren og den aromatiske elegance. Den har flere lyse eksotiske noter i forhold til rousanne: noter som honningmelon, hvide ferskner og ristede nødder. Marsanne kan produceres både tørt og sødt og er et godt match til fisk og skaldyr. I Sydrhône dominerer grenache blanc med sin fedme og frugt, alkoholrige og syremilde clairette og bourboulenc, der tilfører citrus og nogle gange et let hint af røg. Viognier og marsanne indgår også i blends i syd, og i voigniers tilfælde, også som solodrue.