Det er en balancegang at markedsføre sundhedstrends med en smag af ansvarlighed, lyder det fra købmændene.
For dagligvarehandlen gælder det om at holde tungen lige i munden i markedsføring af ernæring og sundhed på fødevareområdet. Det kan være fristende og nemt at lade sig inspirere og begejstre af sundhedsbloggere, der fremhæver superfood som svaret på et bedre helbred og en sundere hverdag.
Men som en ansvarlig købmand skal man holde tungen lige i munden. Træder man ved siden af, står Fødevarekontrollen klar med sure smileyer og bøder.
Virksomheder er omfattet af Forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger. Denne forordning regulerer, hvornår f.eks. en kæde i dagligvarehandlen kan fremhæve særlige gavnlige og/eller ernæringsmæssige egenskaber ved en fødevare og/eller kategori af fødevarer.
– Ernæringsanprisninger angiver, indikerer eller antyder, at en fødevare har særlige gavnlige ernæringsmæssige egenskaber på grund af indhold af energi, næringsstoffer eller andre stoffer, forklarer fødevarekonsulent Anne-Marie Jensen Kerstens, De Samvirkende Købmænd i LevnedsmiddelBladet.
Liste med anprisninger
Eksempler på ernæringsanprisninger er ”fiberrig”, ”sukkerfri” eller ”højt proteinindhold”.
Der findes en liste med de anprisninger, som kan anvendes og er godkendte i EU. Her får man også svar på, hvilke kriterier der skal være opfyldt ved fødevaren, før man kan bruge anprisningen – f.eks. for lavt fedtindhold: max. 3 gram fedt/100 gram per vare.
– Nøglehullet er i øvrigt den eneste godkendte ernæringsanprisning, der siger noget om en fødevares samlede ernæringsmæssige status, oplyser Anne-Marie Jensen Kerstens.
En sundhedsanprisning skal være specifik
Udover ernæringsanprisninger kan man også møde sundhedsanprisninger, der angiver, indikerer eller antyder, at der er sammenhæng mellem en fødevarekategori, en fødevare eller en af dens bestanddele og sundhed.
Som eksempel kan nævnes calcium, der har betydning for udvikling og vedligeholdelse af knoglerne. Eller at plantesteroler bidrager til at vedligeholde et normalt kolesterolniveau i blodet.
– Man må kun bruge godkendte sundhedsanprisninger. Dog gælder det særlige for sundhedsanprisninger, at man må bruge en ”uspecifik anprisning” – f.eks. ”godt for hjertet”, hvis der findes en godkendt anprisning, der kan relateres til den uspecifikke anprisning, forklarer Anne-Marie Jensen Kerstens.
Superfood og superkvalitet
Superfood kan opfattes som enten noget, der er super sundt eller fødevarer af en høj kvalitet. Klagecenter for Fødevare, Landbrug og Fiskeri har i en konkret sag vurderet, at når betegnelsen ”Super” anvendes, og det er tydeligt, at det blot er en overdrevet betegnelse for produkternes høje kvalitet, kan betegnelsen anvendes.
Begrebet Superfood har bredt sig blandt bloggere og særligt interesserede forbrugere, der ønsker en bedre livsstil og sundere liv gennem særlige fødevarer. Hvis man googler ”Superfood”, dukker en del artikler eller omtaler fra ”helseverdenen” op med lister over super-fødevarer, som det påstås, at man bliver super sund af at indtage.
– Mange har fået den opfattelse, at superfood er specifikke fødevarer, der indeholder ekstra stor koncentration af næringsstoffer; f.eks. vitaminer og mineraler. Når betegnelsen ”Superfood” anvendes på et produkt, reklame eller skilt for at give forbrugeren indtryk af, at noget er super sundt, vil produktet eller brandet være omfattet af anprisningsforordningens område.
– Og det betyder, at man skal kunne dokumentere de positive egenskaber, der måtte blive fremhævet, siger Anne-Marie Jensen Kerstens afslutningsvist.
