Den voldsomme kritik af landbruget i valgkampen, andelen af ultraforarbejdede fødevarer i supermarkederne og færre unge i fødevarefagene er alt sammen symptomer på den samme udvikling, lyder det nu fra FødevareDanmark.
Det handler ikke om pladderromantik eller Morten Korch-nostalgi, når Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark, nu advarer mod at svække Danmark som landbrugsland.
Ifølge FødevareDanmark-direktøren handler det helt nøgternt om arbejdspladser, økonomi, udviklingen i landdistrikterne og forsyningssikkerhed. Men det handler også om noget så grundlæggende som den danske madkultur.
“Den debat, vi har om landbruget lige nu, gør mig oprigtigt bekymret. Mange har meget stærke holdninger til, hvordan landbruget bør se ud, uden nødvendigvis at have et klart billede af, hvordan det faktisk fungerer i dag. Det gør det svært at føre en oplyst debat. Dyrevelfærden skal selvfølgelig være i orden. Det er der ingen diskussion om. Men for mig er debatten i valgkampen et tydeligt tegn på, at vi stille og roligt er ved at miste forbindelsen til det, der har gjort Danmark til en af verdens stærkeste fødevarenationer – nemlig råvarerne fra landbruget”, siger han.
Udviklingen er ikke ny, men konsekvenserne er blevet tydeligere, mener han.
“I min levetid er vi gået fra at være et land, hvor man kendte sine råvarer, til et land, hvor mange aldrig har sat deres ben på et landbrug. Og når man mister fornemmelsen for, hvor maden kommer fra, mister man også respekten for det arbejde og det håndværk, der ligger bag. Og så er det pludselig ikke så mærkeligt, at debatten om landbruget bliver, som den gør, mens eksempelvis ultraforarbejdede fødevarer erobrer flere og flere hyldemeter i supermarkederne”, siger Leif Wilson Laustsen.
Stor værdi skabes i følgeerhvervene
Ifølge Leif Wilson Laustsen hænger forbrugernes manglende viden om råvareproduktionen sammen med det faldende optag på erhvervsskolernes fødevareuddannelser.
“Det er ikke tilfældigt, at vi ser færre unge søge ind på fødevareuddannelserne. Hvis du ikke har en relation til råvarerne, er det også svært at se værdien i at lære et håndværk. Det er et kæmpe problem – for det er netop her, vi skaber kvalitet, innovation og værdi”, siger Leif Wilson Laustsen.
I 2025 satte fødevareklyngen eksportrekord med 211,9 milliarder kroner – en stigning på 4,1 procent sammenlignet med året før. Det cementerer fødevareklyngens position som et af Danmarks største eksporterhverv.
“Tallene taler deres eget tydelige sprog. Danmark er en landbrugsnation. Fødevareklyngen beskæftiger omkring 180.000 mennesker, og 70-80 procent af eksportværdien bliver skabt i følgeerhvervene. Men den værdi skabes kun, fordi vi har råvarerne herhjemme. Hvis vi svækker landbrugets konkurrencekraft markant, sætter vi også de arbejdspladser på spil. Og uden landbruget er der ikke noget følgeerhverv – og uden en større respekt for landbruget får vi heller ikke flere unge til at vælge en fremtid i branchen. Så enkelt er det”, siger Leif Wilson Laustsen.
FødevareDanmark er brancheorganisation for fødevarevirksomheder på tværs af hele værdikæden fra jord til bord – organisationen repræsenterer blandt andet 90 procent af landets slagterier.
