Cider- og energidrikproducenten Cult indtager nu førstepladsen på det danske marked, når det gælder salget af stærkere cidere og alkoholsodavand. Det skriver Dagbladet Børsen. Dermed har Cult overhalet Carlsberg, der ellers har ligget i front siden sin lancering af cideren Somersby i 2008. Cults succes skyldes i høj grad den nye hyldeblomstcider ved navn Mokai, der i 2009 stod for omkring 40 pct. af omsætningen.

