Ølmarkedet i Danmark er domineret af pilsnerøllen. 67 procent af de øl, der bliver solgt, er pilsnerøl, men det seneste år er pilsnersalget faldet med 20 procent.
– Pilsneren har altid været populær blandt danskerne, og når den er faldet så meget, skyldes det blandt andet, at de unge ikke har taget den til sig, siger livsstilsekspert Anne Glad til MetroXpress.
På trods af det faldende pilsnersalg, har både Royal Unibrew og Carlsberg valgt at lancere nye pilsnertyper på det danske marked. Men de er netop udviklet til at falde i de unges smag med blandt andet mindre bitterhed.

