Carlsberg har fornyet aftalen med den europæiske fodboldunion, UEFA, og fortsætter dermed som “Official Beer Sponsor” for UEFA’s forskellige mesterskaber for landshold, herunder UEFA’s europamesterskab.
Det oplyser Carlsberg og tilføjer, at samarbejdet omfatter også udnyttelsen af rettigheder i forbindelse med de europæiske kvalifikationskampe i perioden 2014-2017.
Det er Carlsbergs ottende sponsorat i træk af UEFA’s europamesterskab i fodbold og sammen med sponsoratet for den engelske Premier League understreger det Carlsberg Gruppens engagement i og støtte til fodbold, på såvel landsholds- som klubplan, fremhæver bryggeriet i en pressemeddelelse.

