Inden årets udgang har Arla skiftet til biobaseret plast i 600 millioner mælkekartoner og gjort 560 millioner yoghurtbægere genanvendelige.
– Vi vil gerne hjælpe forbrugerne til at leve mere bæredygtigt og have det godt med de madvarer, der står i deres køleskabe. Mælk og yoghurt er øverst på vores liste over emballage, der skal gøres mere bæredygtig, fordi de ofte er på indkøbslisten i europæiske hjem og derfor også vigtige for vores detailkunder. Vores tilstedeværelse i hele Europa gør, at vi kan rulle tiltagene ud på flere markeder på samme tid, siger koncerndirektør for Arla i Europa Peter Giørtz-Carlsen.
Han forklarer, at skiftet til biobaseret plast i 600 millioner mælkekartoner og de 560 millioner genanvendelige yoghurtbægere er det første store skridt i den nye strategi for bæredygtig emballage. Strategien indeholder et delmål om at reducere CO2-udledningen med 30 procent inden 2030, og Arla forpligter sig i første omgang til at reducere CO2-udledningen fra sin emballage med ca. 8.000 tons om året frem til 2030.
Ambitionen er, at al emballage skal være CO2-neutral inden 2050 i tråd med det overordnede klimamål om at hele virksomheden skal være CO2-neutral inden 2050, hvilket blev annonceret i marts. Den nye emballage vil være i butikkerne på Arlas seks største europæiske markeder: Sverige, Danmark, Finland, Holland, Tyskland og Storbritannien.
Fra sukkerrør og træaffald
Omlægningen fra fossilbaseret til biobaseret plast udvundet af sukkerrør eller træaffald gør, at de 600 millioner Arla mælkekartoner ud over at være 100 procent genanvendelige, udleder 25 procent mindre CO2 til atmosfæren sammenlignet med deres forgængere produceret med fossilbaseret plast.
Overgangen til genanvendelig plast i yoghurtbægrene betyder, at bægrene kan genanvendes, hvis der findes retursystemer på markederne til at understøtte det.
– Vi har gennem årene indført mange tiltag, der har gjort vores emballage mere miljøvenlig. Men der er ingen tvivl om, at dette års tiltag, der gør mere end en milliard enheder endnu mere miljøvenlige, er det største nogensinde. Sammen med andre mindre tiltag betyder det, at vi når vores mål for reduktion af CO2-udledning fra emballage i 2019. Men vi skal levere en tilsvarende reduktion hvert eneste år fra nu, så vi er allerede ved at planlægge næste års tiltag, siger Peter Giørtz-Carlsen.
Tidligere tiltag har omfattet reduktion af emballagens vægt, et skifte til biobaseret plast, inddragelse af genbrugsmaterialer og udskiftning af drivhusgasintensive materialer. Siden 2005 har Arla reduceret CO2-udledningen fra emballage med 25 procent, hvilket ifølge Peter Giørtz-Carlsen svarer til at selskabet har sparet atmosfæren for 123.000 tons CO2.
Der er praktiske udfordringer
Med bæredygtig emballage følger der praktiske udfordringer. For eksempel skal emballagen beskytte fødevaren, samtidig med at den bevarer fødevarens kvalitet og friskhed, så man undgår madspild. Desuden er Arla afhængig af den teknologiske udvikling, tilgængeligheden af materialer og de lokale retursystemer for genanvendelse af plast.
– Mere end 90 procent af forbrugerne mener, emballagen skal kunne genanvendes, og de ønsker, at det skal kunne gøres via deres lokale retursystemer. Det har været en vigtig drivkraft for vores initiativer. I dag kan omkring 90 procent af vores emballage genanvendes på ét af vores kernemarkeder, og vores mål er, at det skal være muligt at genanvende al vores emballage på alle vores kernemarkeder inden 2025. Vi er afhængige af, at retursystemerne på markederne bliver fuldt udviklet, og når det sker, så skal vores emballage være klar, siger Peter Giørtz-Carlsen.
