Fødevareminister Rasmus Prehn deltager i en særlig åbningsceremoni ved Nordic Organic Food Fair, for at fejre den voksende økologiske og bæredygtige sektor d. 17-18 november 2021 i MalmöMässan.
Den danske minister for fødevarer, landbrug og fiskeri vil også deltage i en eksklusiv paneldiskussion, med temaet for, hvordan man via økologisk landbrug kan nå det ambitiøse EU 2030 mål. Diskussionen finder sted den 17. november kl. 11.30.
Rasmus Prehn får selskab af Aksel Rømer (CEO, Rømer Vegan), Aviaja Riemann-Andersen (stifter og CEO, Agrain), Per Løberg Eriksen (Head of Sustainability, Coop Norge SA), Thomas Roland (CSR Manager, Coop Denmark), og Sustainability Manager ved Lidl Sweden, mens Paul Holmbeck (Holmbeck EcoConsult & IFOAM bestyrelsesmedlem) er moderator.
– Økologiske fødevareprodukter i Danmark har en større markedsandel end noget andet sted i verden, onlinesalg inklusive. Et stærkt og tillidsfuldt samarbejde på tværs af den offentlige og private sektor har givet et solidt grundlag for dette væksteventyr, og mit håb er, at udviklingen inden for dette område fortsætter, siger Rasmus Prehn.
– Vi er enormt spændte og beæret over at have den danske minister Rasmus Prehn til at åbne 2021 udgaven af Nordic Organic Food Fair og Eco Life Scandinavia, som er en af de vigtigste international messer for vores sektor. Vi har været igennem nogle hidtil usete tider, så vi håber Rasmus, samt mange andre førende eksperter ved messen, vil hjælpe med at inspirere og informere en nyfundet selvtillid blandt virksomheder indenfor den økologiske og bæredygtige sektor. Det er nu, det er et kritisk tidspunkt at finde sammen på, gøre en forskel, og fortsætte med at arbejde mod en mere bæredygtig fremtid! siger Melina Viking, der er event manager ved Nordic Organic Food Fair.
Ministeren vil også være til stede sammen med mere end 450 udstillere, som vil fremvise det bedste udvalg af økologiske føde- og drikkevarer, samt bæredygtige produkter fra hele verdenen.