Sundhed skal kunne mærkes, måltiderne bliver mere fleksible, og forbrugerne vil have både kvalitet og bæredygtighed uden at betale for meget. En ny trendrapport fra SIAL Paris peger på nogle af de tendenser, der lige nu er med til at forme det globale fødevaremarked.
Hvad og hvordan spiser vi i 2026? Det spørgsmål forsøger fødevaremessen SIAL Paris at besvare i sin nye SIAL Insights 2026 Trend Report, der bygger på analyser fra Kantar, ProtéinesXTC og Circana.
Rapporten udpeger ti centrale trends, der spænder fra funktionelle fødevarer og mental trivsel til plantebaseret kost, personalisering og sociale mediers voksende indflydelse på vores fødevarevalg.
Sundhed skal gøre noget
En af de tydeligste bevægelser er ifølge rapporten, at sundhed ikke længere blot handler om at vælge fødevarer, der opfattes som sunde. Forbrugerne søger i stigende grad produkter med konkrete og dokumenterede sundhedsfordele.
Funktionelle fødevarer bevæger sig dermed ind i mainstream, samtidig med at ernæringen bliver mere individualiseret. Produkterne skal i højere grad kunne tilpasses blandt andet alder, livsstil, biologi og ernæringsmæssige behov.
Samtidig bliver forbindelsen mellem kost og mental trivsel vigtigere. SIAL peger på en stigende efterspørgsel efter produkter, der forbindes med blandt andet bedre søvn, stresshåndtering, kognitiv præstation og sund aldring.
Plantebaseret bevæger sig videre
Også det plantebaserede marked er under forandring. Hvor udviklingen tidligere i høj grad var præget af produkter, der skulle erstatte kød, ser SIAL nu en bredere interesse for plantebaserede ingredienser som en naturlig del af en balanceret kost.
Bæredygtighed spiller fortsat en rolle, men bliver ifølge rapporten mere konkret. Forbrugerne retter i højere grad opmærksomheden mod eksempelvis lokale produkter, lavere klimaaftryk og ansvarligt forbrug.
Nydelsen er heller ikke på vej ud. Tværtimod efterspørger forbrugerne fortsat premiumprodukter og gode smagsoplevelser, men mad skal i stigende grad også være en særlig eller mindeværdig oplevelse.
Faste måltider udfordres
En anden udvikling er opbruddet i de traditionelle måltidsmønstre. Morgenmad, frokost og aftensmad forsvinder ikke nødvendigvis, men suppleres i stigende grad af snacks og praktiske måltidsløsninger, der kan passe ind i en mere fleksibel hverdag.
Samtidig skal producenterne navigere i et marked, hvor økonomien fortsat spiller en væsentlig rolle. SIAL betegner en af de voksende trends som ”tilgængelig merværdi”: Selv under økonomisk pres forventer forbrugerne kvalitet, sundhed og bæredygtighed. Udfordringen bliver derfor at levere mærkbare fordele til en pris, forbrugerne vil betale.
Sociale medier påvirker indkøbskurven
Den digitale påvirkning bliver samtidig stadig vanskeligere for fødevarevirksomheder at komme udenom. Sociale medier, digitale platforme og onlineanbefalinger får ifølge rapporten større betydning for både opdagelsen, vurderingen og købet af fødevarer.
Endelig peger SIAL på ”inkluderende innovation” som en trend i vækst. Det handler om at udvikle produkter og services, der kan imødekomme et bredere spektrum af kostbehov, livsstile og forventninger.
Samlet grupperer SIAL de ti trends omkring fem større bevægelser: mere funktionel og personaliseret sundhed, oplevelsesbaseret nydelse, individualisering, fokus på værdi for pengene samt innovation drevet af digital påvirkning, inklusion og mere konkret bæredygtighed.
Trendrapporten bliver et af omdrejningspunkterne på SIAL Paris 2026, der finder sted 17.-21. oktober på Paris Nord Villepinte. Messen sætter blandt andet fokus på innovation, markedsudvikling og nye forretningsmuligheder og får deltagelse af mere end 650 startups.
De 10 fødevaretrends i 2026
- Sund mad som brændstof – Funktionelle fødevarer og produkter med dokumenterede sundhedsfordele rykker ind i mainstream.
- Mad til mental trivsel – Større fokus på kost, der understøtter søvn, stresshåndtering, kognition og sund aldring.
- Nydelse som oplevelse – Premiumprodukter, sanseoplevelser og mindeværdige smage står stærkt.
- Bæredygtighed bliver personlig – Klimaaftryk, lokale produkter og ansvarligt forbrug kommer tættere på den enkelte.
- Plantebaseret 2.0 – Fokus flytter fra køderstatninger til et bredere udvalg af plantebaserede ingredienser.
- Individualisering – Mad og ernæring tilpasses i stigende grad alder, biologi, livsstil og individuelle behov.
- De faste måltider udfordres – Snacks og fleksible måltidsløsninger får større betydning i hverdagen.
- Mere værdi for pengene – Forbrugerne forventer fortsat kvalitet, sundhed og bæredygtighed trods økonomisk pres.
- Digitale kanaler styrer valgene – Sociale medier, onlineanbefalinger og digitale platforme får større indflydelse på, hvad vi køber og spiser.
- Inkluderende innovation – Produkter og services skal favne flere forskellige kostbehov, livsstile og forbrugergrupper.
