På en konference arrangeret af European Milk Forum mødtes EU-parlamentarikere, forskere og eksperter for at debattere og gøre hinanden klogere på vejen til en mere bæredygtig mejeriproduktion i tråd med EU’s ambitioner.
Der findes ikke ét svar på spørgsmålet om bæredygtighed i fødevaresektoren, og selvom de europæiske landbrug er forskellige, er den samlede europæiske mejerisektor både målrettet og engageret i at mindske sit klima- og miljøaftryk. Dét var et gennemgående tema på konferencen Pathways to Sustainable Dairy, som blev afholdt i Bruxelles den 27. september.
Dagsordenen handlede om, hvordan den europæiske mejerisektor kan fortsætte – og yderligere øge – sin indsats for et bedre klima og miljø. Konferencens vært var europaparlamentsmedlem Tom Vandenkendelaere (EPP) fra Belgien og European Milk Forum (EMF), der arbejder for strategisk udvikling, forvaltning og information om mælk og mejeriprodukter i hele Europa.
Mejeriprodukter som del af en bæredygtig fremtid
Deltagerne debatterede, hvordan den europæiske mejerisektor allerede er en af de mest bæredygtige mejerisektorer i verden, men også at den er indstillet på at tage næste skridt og forpligte sig til at forbedre sine produktionsmetoder yderligere gennem konkrete tiltag.
– Men vi er nødt til at debattere på grundlag af fakta og data, ikke på baggrund af rygter. Og vi har allerede mange data, sagde Brigitte Misonne, chef for GD AGRI i EU-Kommissionen, under sin tale på konferencen.
Her pegede hun blandt andet på, at landbrugets emissioner af drivhusgas i EU faldt med 24 procent fra 1990 til 2013, og udledningen af metan faldt med 21 procent.
Derudover viser en ny undersøgelse af europæiske forbrugeres holdning til mælkeprodukter, som EMF har foretaget, at forbrugerne i høj grad betragter sektoren som del af en bæredygtig fremtid: 56 procent svarede, at de anser mejeriprodukter for at være en vigtig eller endda afgørende del af deres kost, mens 51 procent svarede, at de mener, at mejerisektoren “arbejder seriøst på at blive mere bæredygtig”. Desuden mener langt de fleste, at det er mere bæredygtigt at bevare mælkeproduktionen i EU frem for at flytte den et andet sted hen.
Græsarealer og levende hegn spiller en afgørende rolle for kulstofbinding
På konferencen i Bruxelles præsenterede John Gilliland, som er professor i landbrug og bæredygtighed ved Queens University Belfast, sit bud på, hvordan europæiske landmænd mest effektivt kan blive CO2-neutrale. Hans hovedpointe var, at der slet ikke tages hensyn til kulstofbinding, når der måles CO2 i relation til landbrug og at landmændene dermed ikke får incitament til at lave tiltag, der kan lagre mere kulstof på deres bedrifter.
Lige nu måler man kun landbrugenes bruttoudledninger og ikke deres bruttooplagring, som er summen af alt “nyt” kulstof, der er oplagret i jord og træer omkring bedriften, hvilket ellers anerkendes af IPCC som en væsentlig del af afbødningen af klimaforandringer. Det kan potentielt gøre det svært at nå målet om klimaneutralitet og ifølge John Gilliland er det derfor helt afgørende, at vi får et mere holistisk billede af landmændenes rolle i omstillingen af fødevaresystemet:
– Jeg mener, at vi kan levere på klimaneutralitet, men kun hvis vi får de rigtige rammer og muligheden for at bruge alle de tilgængelige redskaber.
Stor vilje til at reducere metangasudledning
En af de store opgaver for landbruget, når det kommer til klimaaftryk, er at mindske udledningen af metangas. Derfor gennemgik Leen Vandaele, som er seniorforsker ved Flanders Research Institute for Agriculture, Fisheries and Food, de seneste opdagelser, værktøjer og strategier inden for metangasreducering af særligt husdyrhold.
De europæiske landmænd har allerede en række forskellige metanreducerende tiltag til rådighed, og der forskes meget i effektiviteten af brugen af forskellige tangsorter som fodertilsætning. Ikke desto mindre understregede Leen Vandaele, at det på nuværende tidspunkt vil være forkert at fokusere udelukkende på ét tiltag. Det skyldes, at vi endnu ikke kender det fulde potentiale af de forskellige metoder, mulighederne for at kombinere dem eller deres pålidelighed.
Selvom der dermed ikke blev præsenteret en entydig formular på en mere bæredygtig mejeriproduktion, var der blandt deltagerne på konferencen bred enighed om, at summen af de mange tiltag kan skabe den nødvendige forandring.
Om undersøgelsen:
Undersøgelsen blev gennemført af Advice og Norstat i Belgien, Danmark, Frankrig, Irland og Nordirland fra februar til marts 2022. Undersøgelsen blev gennemført blandt repræsentative borgere i alderen 18-99 med over 1.500 respondenter. De eneste undtagelser er Nordirland, hvor antallet af respondenter var 950+, samt i Danmark, hvor respondenterne var i alderen 18-65 år.