
Årets fjerde udgave af branchemagasinet Food&Drink er på gaden – denne gang med tema om fastfood og køkkenets hurtige løsninger. Vi har blandt andet talt med Rasmus Oubæk bag Jagger-burgerkæden og ser nærmere på den sandwich-trend, der har ramt København.
Fastfood er kommet for at blive, og findes i mange varianter – både det gæsterne oplever som fastfood, og de hurtige, nemme løsninger, de fleste professionelle køkkener ofte er nødsaget til at gribe til. Alt dette kigger vi nærmere på i magasinet.
Vi taler blandt andet med stifteren af Jagger-kæden, Rasmus Oubæk, om, hvordan de vil genvinde håndværket og lave deres burgere fra bunden. Det er tilbagevenden til de rigtige, ægte kokkedyder, også i en sammenhæng, hvor det skal gå stærkt.
Vi kigger også nærmere på danskernes forbrug af fastfood, og hvordan man kan lave en god forretning ud fra det.

