Danske forbrugere er kommet et stort skridt nærmere bæredygtige og lokalt producerede højkvalitetsgrøntsager. Nordic Harvest har netop lukket sin første investeringsrunde, og bliver en af de største vertikale farme i Europa. Med investeringsrunden på 62 mio. kr. fra en lang række investorer herunder Vækstfonden og lånefinansiering fra Danmarks Grønne Investeringsfond, vil Nordic Harvest bringe et bæredygtigt fødevaresystem tæt på forbrugeren.
Planter på hylder i 14 etagers højde, så langt øjet rækker, skal fra sidst på året vokse i en hal i Taastrup ved Copenhagen Markets – Nordeuropas største engrosmarked for fødevarer. Og det ser en lang række investorer et stort potentiale i, hvorfor virksomheden netop har lukket en investeringsrunde på 62 mio. kr. Nordic Harvest starter i denne måned byggeriet af en indendørs, højteknologisk produktion af lokalt dyrkede salater og krydderurter, der har kort vej fra høst til forbruger.
– Verden står overfor store udfordringer omkring bæredygtighed og befolkningstilvækst, og derfor er vi nødt til at gentænke de måder, vi producerer vores fødevarer på. Vertikale farme kan skabe et mere bæredygtigt fødevaresystem med lokal produktion, der samtidig giver en højere kvalitet og bedre smagsoplevelse end konventionelt dyrkede fødevarer, fortæller Anders Riemann, der er stifter og direktør i Nordic Harvest.
Første etape af byggeriet i Taastrup står færdig allerede i efteråret 2020 med første høst i januar 2021. Herefter høstes der kontinuerligt 15 gange om året – eller hver 25. dag. I løbet af de næste to år skal produktionen udvides til over 7.000 kvm og i 14 etagers højde. Når anlægget er fuldt udbygget vil det kunne levere 1.000 tons fødevarer om året.
– Det er første gang i Danmark, at vi ser en vertikal farm i den her skala. Med en stærk bestyrelse og en række solide samarbejds- og finansieringspartnere har vi sikret de bedste forudsætninger for at komme rigtigt fra start. Planen er, at vi bruger den første tid på at optimere produktionen for derefter at udvide produktionen i Danmark og i resten af Norden, fortæller Anders Riemann.
Bred investorkreds bag Nordic Harvest
Ny teknologi bliver i stor udstrækning udnyttet til at producere bedre fødevarer, der samtidig mindsker belastningen af jordens ressourcer, og som i vertical farmings tilfælde bruger en brøkdel af det landareal og ikke mindst vandressourcer, traditionelle produktionsmetoder kræver. Siden 2012 er ventureinvesteringer i nye landbrugs- og fødevareteknologivirksomheder på globalt plan vokset med over 500 procent.
En lang række danske og udenlandske investorer er gået sammen om finansieringen af Nordic Harvest, herunder en gruppe af større landmænd, erhvervsmanden Johan Hoffmann, Maj Invests CEO Jeppe Christiansen og Vækstfonden samt Danmarks Grønne Investeringsfond, der står som långiver. Ifølge adm. direktør i Vækstfonden, Rolf Kjærgaard, skal investeringerne være med til at sikre, at Danmark forsat kan være helt i front, når det kommer til produktion af kvalitetsfødevarer.
– I Danmark dyrker vi fødevarer i verdensklasse, og vi er kendt for vores høje kvalitet. Men for at skabe en bæredygtig fødevareproduktion skal vi blive ved med at udvikle og innovere. Det er Nordic Harvest et rigtig godt eksempel på, og derfor er vi glade for, at vi, både gennem en investering og via lån fra Danmarks Grønne investeringsfond, kan følge med på Nordic Harvests udvikling, siger Rolf Kjærgaard.
Størstedelen af første års høst fra Nordic Harvest er allerede forhåndssolgt til kantiner og hoteller, som har en stærk profil og store ambitioner inden for bæredygtighed, smag og kvalitet af meget høj klasse. Den resterende del af produktionen planlægges afsat til detailhandlen.
Fakta om vertical farming:
Vertical Farming – Nordic Harvests dyrkningsmetode – fungerer ved, at planterne vokser indendørs i vand i stedet for jord. Fordelen er, at man ned til mindste detalje kan kontrollere næringsstoffer, fotosyntese, temperatur, luftfugtighed, luftcirkulation mm. Disse dyrkningsforhold giver ifølge Nordic Harvest en række fordele som:
• Højere fødevaresikkerhed uden behov for at vaske afgrøderne før høst og forbrug
• Længere holdbarhed og dermed mindre madspild hos forbrugeren og supermarkederne
• Ingen brug af pesticider, herbicider, fungicider, kemikalier eller lignende
• Ingen udsivning af kvælstof og nitrat
• Reduktion af vandforbrug med 90-95% i forhold til agerjord
• Reduktion af gødningsforbrug med 60-65% i forhold til agerjord
• Reduktion i forurenende transport af fødevarer fra udlandet
• Ingen spildevand
