Den selvejende, danske institution Havhøst har i mere end et årti opbygget erfaring med at drive maritime nyttehaver og udbrede kendskabet til regenerativ havkultivering i Danmark. Med flere end 1.000 danske havbønder, over 20 etablerede maritime nyttehaver, en skoletjeneste, der har haft 10.000 elever til maritim undervisning og undervisningssamarbejder med formidlingsinstitutioner i hele Danmark, spreder havbonde-bølgen sig nu til de øvrige nordiske lande, som er blevet inspireret af det danske initiativ.
Klimakrise, fødevarekrise og biodiversitetskrise. Alle kriser har det til fælles, at marine ressourcer kan have en positiv indvirkning, hvis vi flytter noget af fødevareproduktionen fra jord over til de 70 procent hav, som jorden består af. I dag kommer kun 5-6 procent af den samlede fødevareproduktion fra havet, og netop ”havet som uudnyttet fødevareressource” er årsag til, at Havhøst blev etableret i Danmark i 2013. Bevægelsen har nu spredt sig til havbønder og marine ildsjæle på tværs af Norden, og de mødes nu første gang tirsdag 14. december på verdens første bølgemark i København for at tale om, hvordan dyrkningen af østers, tang, muslinger og lignende kan gøre en forskel for mennesker og hav i Norden.
– Det er virkelig en milepæl, at vi kan samle ildsjæle og havbønder fra alle fire nordiske lande for at blive klogere på, hvordan man søsætter pendanter til Havhøst i Sverige, Norge og Finland. I Danmark har vi igennem de sidste otte år høstet gode erfaringer med kultivering af østers, muslinger og tang på mange niveauer. Fx gennem medlemsforeninger drevet af ildsjæle, der mødes og hygger sig med de marine ressourcer, gennem undervisning og formidling til børn, der dykker ned under overfladen for at se, hvordan vi kan hjælpe planeten via regenerativ kultivering, men også gennem dialogen med politikerne, som de seneste år er blevet mere lydhøre overfor, hvordan vi kan drive positive forandringer i havet, siger Joachim Hjerl, der er stifter af Havhøst i Danmark, vært for det nordiske netværksmøde i København og manden bag bevægelsen af maritime, danske nyttehaver.
Læs med, da Food&Drink besøgte de maritime haver: Maritime nyttehaver vinder frem
Sverige er allerede med på havhave-bølgen – Norge og Finland er godt på vej
Både i Sverige, Norge og Finland er man blevet inspireret af det danske initiativ, og i løbet af 2020 og 2021 er de første maritime nyttehaver skudt op hos vores nordiske naboer, som nu mødes for at blive endnu klogere på potentialet i de maritime nyttehaver. Det sker som led i projektet ”Havhøst i Norden”, støttet af Nordisk Ministerråd, som har til formål at afdække potentialet for dyrkning af regenerative marine ressourcer som fx blåmuslinger, tang og havsnegle i hhv. Sverige, Norge og Finland. Her arbejder man for at afdække og undersøge mulighederne bl.a. hos Göteborgs Universitet i Sverige, Svinesundskommittén mellem Sverige og Norge, norske Tool og Viken Fylkeskommune, finske Aktion Österbotten og mange flere.
Svensk pilotforsøg viser potentialer og barrierer
I Sverige er man på nuværende tidspunkt længst bl.a. gennem arbejdet på Göteborgs Universitet i Sverige, hvor man i 2021 har haft et pilotforsøg med at opsætte tangliner i en maritim nyttehave, eller havskolonilott, som det hedder på svensk, der skulle afdække potentialet for regenerativ kultivering:
– I vores pilotforsøg har vi hovedsageligt fokuseret på, hvordan vi kan løfte fremtidens fødevareudfordringer ved fx at dyrke skaldyr ved opsatte, private anlæg eller ved fælles dyrkning til havs som del af kommunernes blå helhedsplan. Der mangler generelt en viden om, hvad dyrkning i havet kan bidrage med af positive effekter. Her har vi brugt anlægget som demonstrationsplatform af det at kultivere havet. En anden barriere er, hvordan love og regler kan opdateres og tilpasses, så det bliver lettere at etablere maritime nyttehaver. Det kræver fx, at kommunerne får øjnene op for potentialet i havhaver, da planlægningen af disse ofte foretages kommunalt, siger Maria Bodin, projektleder på Marin Videnskab på Göteborg Universitet og understreger:
– Der har været en enorm interesse for pilotforsøget med maritime nyttehaver, både fra medierne men også private, studerende og restauranter. Vi har blot dyppet tæerne i, hvad vi kan med kultivering af marine ressourcer – potentialet er enormt, slutter Maria Bodin.
Forsætter efter billedet
Enorm opmærksomhed i Sverige
Medieomtalen alene i Sverige har skubbet til udviklingen af ”havskolonilotterne”, hvor der det sidste år har været flere end 150 artikler om potentialet i de maritime nyttehaver. Begejstringen for at høste marine ressourcer smitter meget nemt, og får andre i gang med at anlægge maritime nyttehaver, således også Anders Andersson fra Kiviks Byalag (landsbyforening), der læste en artikel i en svensk avis om, hvad danske Joachim Hjerl var i gang med på den anden side af bæltet:
– Jeg blev inspireret til at ansøge om at anlægge en havkoloni, da jeg læste en artikel om, hvordan man fx dyrker muslinger i Danmark. Heldigvis blev vores forslag godkendt, og vi startede et pilotforsøg med dyrkning af tang i foråret, som gik godt, så nu tager vi et nyt skridt næste år med en dyrkningsplatform, der kan bruges til uddannelse for unge, information til offentligheden og blå mad, forklarer Anders Andersson, initiativtager i Kiviks Byalag, hvor de lige nu er tre personer, der har gennemført pilotprojektet, men planen for næste år er, at der vil være omkring 10 personer, der skal arbejde med udvikling af maritime nyttehaver næste år i Kivik.
I Norge er man også i gang
Også i Norge er man i fuld gang med at undersøge potentialet for at dyrke spiselige marine ressourcer, bl.a. gennem tech-virksomheden The Ocean Opportunity Lab (TOOL), der er en digital platform og hub for innovation og bæredygtigt havmiljø, som forbinder havets aktører, men også i Oslo Fjordhage, hvor man snart er færdige med at bygge den første flydende læringsplatform:
– Vi har allerede lavet flere pædagogiske oplæg klar, til når læringsplatformen er færdig. Vi oplever generelt en stor interesse, men vi skal have fundet en model for, hvordan vi skaffer de ressourcer, der skal til for at kunne realisere ambitionerne for at dyrke tang og bløddyr i fjorden. I første omgang for ren regenerativ dyrkning, og på et senere tidspunkt for at producere fødevarer. Det kommercielle potentiale for industriel dyrkning er enormt, det er der ingen tvivl om, og vi er i gang med at undersøge potentialet for mindre småskala dyrkningsprojekter, siger Hans Jørgen Hamre, som er folkeskolelærer og leder af Oslo Fjordhage.
Forsætter efter billedet
Hvad kan man dyrke i Finland?
I Finland er interessen for maritime nyttehaver også stor, men her skal man først til at finde ud af, hvad man kan dyrke, da man her har lavere saltindhold i vandet.
– Tang er nok en af de mest kendte spiselige marine ressourcer, men det vokser meget sparsomt heroppe i Den Botniske Bugt, fordi vores vand har for lavt saltindhold. Men der findes andre alger og vandplanter, der er spiselige. Hvilke undersøger bl.a. Kystaktionsgruppen med sin nye udviklingsstrategi, som har til formål at udvikle en alsidig akvakultur, der binder næringsstoffer fra havet og samtidig producerer fødevarer. På den ene side ønsker vi at finde koncepter for, hvordan en maritim nyttehave kan se ud i vand med lavt saltindhold (Den botniske bugt og i søerne), og på den anden side vil vi undersøge, hvordan et koncept for IMTA (Integrated multi-trophic aquaculture) kunne udvikles i disse farvande. Foruden alger og vandplanter er ferskvandsmuslinger interessante, og selvfølgelig en fortsat udvikling af brugen af vores lokale arter af karper, som vi kalder “smart fish” i stedet for junk fisk, forklarer Jonas Harald, fiskerådgiver fra den regionale udviklingsorganisation Aktion Österbotten, der er i gang med at undersøge mulighederne i Finland.
Netværkstræf for Havhøst i Norden
Afholdes i København tirsdag 14. december 2021 kl. 10-17, med mødested ved ”Kalvebod Bølge” lige mellem Hotel Marriott og IDA (Ingeniørforeningen).
