Det er højsæson for kageelskere, for bagerierne bugner med forskellige bud på fastelavnsboller. Men hvilken er den originale? Den søde kage, vi kender i dag, er væsentligt anderledes, end den, som det hele begyndte med, afslører traditionsrig bager.
“Boller op, boller ned, boller i min mave. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade”. Sådan lyder den klassiske sang, de udklædte børn synger med fastelavnsris i hænderne. Men hvilke boller tigger de om? I dag findes der mange forskellige typer af fastelavnsboller, hvor der typisk skelnes mellem den “gammeldags” og så den med flødeskum. Hos bagerkæden Reinh. Van Hauen har man begge varianter på kagehylderne, men hos dem startede historien lidt i omvendt rækkefølge, beretter tidligere bagermester Knud van Hauen:
– Fastelavnsbollen kom til Reinh. van Hauen i 1940’erne, og dengang var det en wienerbrødsbolle med rosiner og sukat og altså intet fyld. Men faktisk var fastelavnsbollen traditionelt en hvedebolle lavet på gærdej, som med tiden blev krydret med både kardemomme, appelsin og rosiner.
Den gamle bagermester forklarer desuden, at historien om bollen går langt tilbage, og den “gammeldags” fastelavnsbolle opstod, som navnet antyder, i forbindelse med fasten inden påske. Dengang var det egentlig bare en hvedebolle, og den er blevet spist i forbindelse med mange kristne højtider i hundredvis af år. Det er først omkring midten af 1800-tallet, at hvedebollen begynder at ligne noget fra i dag, og vi begynder at se den i datidens kogebøger. I starten af 1900-tallet var gærdej blevet til wienerbrødsdej, dog stadig uden fyld. Og det er faktisk først sent i 1900-tallet, at fastelavnsbollen får sit cremede flødefyld. Den dag i dag er der næsten ikke grænser for, hvilke smage og konsistenser bagerne putter i kagerne.
En danskerfavorit
Knud van Hauen er selv vild med fastelavnsboller, og ifølge ham har danskerne også elsket kagerne i al den tid, de har haft dem på hylderne:
– Da jeg startede i bageriet i 1954, bagte vi fastelavnsboller hele dagen lang på fastelavnssøndag. Vi solgte mere end 3000 boller, så vi måtte bage fra tidlig morgen til sen aften for at kunne følge med den store efterspørgsel i butikken på Gammel Kongevej 177, fortæller han. Hans søn og nuværende ejer af den københavnske bagerkæde, Klavs van Hauen, fortsætter:
– Siden er sukaten blevet udfaset, fordi børnene ikke bryder sig om det. I stedet blev bollerne fyldt med sød remoncecreme, og det er faktisk den præcis samme opskrift, vi bruger i vores bagerier i dag.
Selvom hvedebollen på gærdej er historiens første fastelavnsbolle, så er det faktisk den sidste fastelavnsbolle, Reinh. van Hauen har taget ind i deres sortiment:
– Ja, vi har jo bagt lidt i omvendt rækkefølge. For gærdejstypen med remoncecreme og glasur tog vi først ind i bageriet for ti år siden, hvor kagen pludseligt fik en renæssance hos danskerne igen. Og nu må man sige, at der er fastelavnsboller til enhver smag – så længe man har en sød tand, selvfølgelig, griner Klavs van Hauen.
Ifølge traditionen skal fastelavnsboller spises på Fastelavnssøndag, som i år falder på den 14. februar, men danskerne har haft svært ved at vente så længe, så allerede nu kan de forskellige boller og kager købes i bagerierne.
