Lidt ekstra D-vitamin tilsat vores mad og drikke er en nem måde at få mere af det livsvigtige vitamin. Det er lovligt for fødevareproducenterne og sundt for forbrugerne – men det sælger ikke. Det oplevede Arla med sin minimælk tilsat D-vitamin. I tre år stod den på supermarkedernes hylder, men klarede sig så dårligt, at den i sommer blev skrottet. Det fortæller Arlas PR-manager, Jonas Søndergård:
– Trods markedsføringskampagner for D-vitaminberiget mælk kunne vi meget hurtigt se, at forbrugerne ikke efterspurgte den. Derfor tog vi den af markedet igen. Heller ikke Schulstad oplevede succes med sit rugbrød med ekstra D-vitamin. Og på grund af manglende salg er brødet nu på vej ud af markedet.
Det skriver Politiken.

