I havnens kantine i Nordhavn i København sparer man årligt over 50 kg engangsplast. Det gør man med et pantsystem på netop engangsplast – og det virker!
De fleste kan blive enige om, at vi skal have flere grønne tiltag i vores hverdag. Det er dog de færreste, der vil betale lidt ekstra, de færreste, der ønsker mere bøvl og de færreste, der har ideerne til, hvordan vi gør det nemmere, billigere og bedre i hverdagen at vælge den grønne løsning.
Derfor er det ikke en nem opgave at finde på grønne hverdagsløsninger. Og slet ikke når målet er at ville være verdens mest bæredygtige havn.
Det vil de dog i den københavnske Nordhavn, som i dag bliver drevet af CMP (Copenhagen Malmö Port). En havn, der netop har sat sig det meget ambitiøst mål: De vil være verdens mest bæredygtige havn allerede nu i 2025.
Ambitioner hele vejen rundt
Ambitionen rækker hele vejen rundt – også på havnens kantine. En udfordring, som køkkenchef Rune Kromann gladeligt tog op, da han overtog kantinen for snart tre år siden.
”Vi er sådan set ikke i gang med at revolutionere noget, men vi har nogle principper, vi gerne vil drive vores køkken efter. I kantinen har vi stort fokus på selvforsyning. Vi laver vores pålæg selv. Vi laver alt vores brød selv – det er også lige før, vi skal have en køkkenhave og en landmand,” fortæller Rune Kromann og fortsætter:
”Når vi laver tingene fra bunden, giver det os gode muligheder for at udnytte råvarer fuldt ud. Vi har styr på, hvordan vi bedst kan genanvende og minimere madspild. Og så er vi ’på en rejse’ med at justere mængden af kød – men det bliver stadig modtaget lidt blandet,” fortæller Rune Kromann om, hvordan de arbejder med den grønne profil i deres kantine.
CMP er medlem af REFOOD mærket, hvor Rune Kromann sidder i bestyrelsen. Herigennem søger han inspiration til genanvendelse og minimalt madspild og håber på at kunne give noget videre.
En lille plastikrevolution: Take-away som madspildsløsning
Hvis Rune Kromann skal nævne ét område, hvor han mener, de alligevel har lavet en lille revolution, er det på sin madspildsløsning. Et område, hvor forbruget af plastikemballage, der følger med en take-away-løsning, længe har irriteret ham.
”De rester, vi har fra køkkenet, giver vi mulighed for, at medarbejderne kan købe med hjem til aftensmad. Det er en god måde at reducere vores madspild på. Men det har tidligere gjort, at vi har brugt en del engangsemballage,” fortæller Rune Kromann.
Den udfordring har han dog nu knækket koden til: Et pantsystem, der virker!
Medarbejderne på havnen kan købe en genanvendelig plastikbøtte i kantinen for 30 kr., som de kan bruge, når de køber den overskydende mad. Når de afleverer bøtten til vask næste dag, får de udleveret en pantseddel. Næste gang de så henter mad, får de mad i en af plastikbøtterne og afleverer pantsedlen.
Mindre plastik betyder færre udgifter
Rune Kromann har regnet på det, inden han gik i gang. For bøtter lavet i kvalitetsplastik, med kliklåg og som kan gå i mikrobølgeovnen, er ikke nogen lille udskrivning.
”En plastbøtte kan bruges 30 gange – men inden den er brugt op, har jeg sparet nok på ikke at købe engangsplast, til at jeg kan bruge penge på en ny. Brugerbetalingen har kun skulle finansiere første køb,” siger Rune Kromann.
Og når det gælder forbruget af plastik? Så er skiftet ikke ubetydeligt.
”En engangsbøtte bruger 31,5 gram plast og kan bruges én gang. De genanvendelige bøtter vejer 120 gram og kan bruges 30 gange. En genanvendelig bøtte sparer os dermed for 825 gram engangsplast i dens levetid,” fortæller Rune Kromann og fortsætter:
”Jeg sælger i gennemsnit otte portioner med rester om dagen og sparede i 2024 58,3 kg plast. Det, synes jeg, er værd at tage med. Og så er det en businesscase, der løber rundt og gavner miljøet, hvilket vi er stolte af.”
Med en pris på 39 kr. for et måltid mad er efterspørgslen efter kantinens rester stor – men med et mål om at minimere madspild holder Rune Kromann sin take-away-løsning til en måde at få afsat sine rester.
