Gassen ethylen får frugt og grønt til at modne hurtigere og er medskyldig i, at millioner af ton årligt går tabt under transport og opbevaring. Nu er forskere fra bl.a. Københavns Universitet lykkedes med at få ler til opsamle gassen og håber at materialet på længere sigt kan afhjælpe madspild.
Avocadoer fra Chile, bananer fra Costa Rica, tomater fra Sydspanien, mangoer fra Brasilien. En stor del af de frugter og grøntsager, vi spiser, har rejst tværs over kloden, før de når butikshylderne herhjemme. Men mange millioner ton går hvert år tabt, før de når så langt.
En af hovedårsagerne er ethylen – en naturlig gas, som mange frugter og grøntsager producerer, og som styrer deres modning. Når frugter og grøntsager er indespærret i lukket emballage eller containere under transport og opbevaring, stiger koncentrationen af ethylen i luften, og det accelererer modningsprocessen. Derfor når en stor del af lasten af rådne, inden den når frem til slutmålet.
Ler kan være løsningen
Nu viser ny forskning anført af Københavns Universitet, at helt almindeligt ler formentlig kan være en del af løsningen.
”Ler er et interessant materiale, fordi det er naturligt, billigt, ugiftigt og findes overalt – og vi kan optage det sikkert i kroppen. Vores tanke var: Kan vi bruge kemi og fysik til at modificere ler, så det indfanger gassen og dermed bremser modningsprocessen? Det er vi lykkedes med,” siger lektor Heloisa Bordallo fra Niels Bohr Institutet, som har ledet det nye studie.
Først prøvede forskerne at opfange gassen med leret i dets naturlige form. Her blev der opfanget en lille smule. Ved at øge hulrummene i lerets struktur med en mild kemisk behandling gjorde forskerne plads til, at leret kunne indfange mere gas, men uden at gassen røg ud igen. Samtidig forblev materialet ugiftigt.
Det er ikke før lykkedes forskere at få ler til at optage så store mængder ethylen. Derfor tror de, at konceptet har potentiale til at blive brugt i fødevareemballage.
”Nu kender vi den fundamentale fysik og kemi i den proces, der påvirker lerets evne til at optage og holde på ethylen. Det gjorde vi ikke før. Så nu kan vi kontrollere og optimere processen, hvilket er nødvendigt for, at den kan anvendes i industrien,” siger Karina Kovalchuk, der er førsteforfatter til studiet og en del af Heloisa Bordallos forskningsgruppe på Lawrence Berkeley National Laboratory.
Gasfjerner i fødevareemballage
Ifølge forskerne giver forskningsresultaterne en slags designmanual til, hvordan man kan udvikle bæredygtige materialer til fødevareemballage, der tackler problemet med ethylen.
”Vi forestiller os små poser eller puder med ler i pulverform, som kan ligge sammen med frugt og grønt under transporten og suge ethylen til sig – på samme måde som de fugtabsorberende silica-poser, der ofte følger med i emballagen, når man køber fx sko og elektronik,” siger Karina Kovalchuk.
Lige nu arbejder forskergruppen videre med at optimere den kemiske proces, så de rammer den helt rigtige balance mellem effekt og miljøvenlighed. Samtidig undersøger de, om de kan få leret til at indfange endnu mere ethylen og holde på det i endnu længere tid. Dernæst skal ler-materialet testes i fødevareemballage og forhåbentlig derefter kan konceptet komme på markedet.
To gode formål
Det nye materiale har ikke alene potentiale til at reducere madspild. En anden konsekvens af ethylen-problemet og de lange transporter er nemlig, at frugter ofte ikke udvikler deres fulde smag. Meget frugt høstes før tid for netop at undgå, at de rådner undervejs. Men mange processer i frugten er dermed ikke færdigudviklede og kan ikke ’indhentes’ fuldt ud senere, selv hvis frugten modnes med ethylen under transport. Og det går ud over smag og aroma.
”Hvis vi formår at løse problemet med ethylen, tjener det to gode formål. Først og fremmest kan vi mindske det globale problem med madspild. Samtidig kan det gøre det muligt at høste frugt senere i modningsprocessen, så forbrugerne får frugt, der smager som det skal,” slutter Heloisa Bordallo.
Selvom studiet fokuserer på ethylen og fødevarer, peger forskerne på, at forskningsresultaterne også kan få betydning inden for andre teknologier, hvor materialer skal opsamle bestemte gasser.
