Det er ironisk, at udlandet rækker ud efter en ordning som Det Økologiske Spisemærke, mens den er truet i Danmark. Det siger Økologisk Landsforenings direktør, Rasmus Prehn, om ordningens og mærkets succes i Holland.
Når Rasmus Prehn taler for embedsmænd fra hollandske ministerier og professionelle aktører inden for offentlig bespisning i dag, har han en succeshistorie med, som man kan skilte med i Danmark.
I hvert fald året ud. Til nytår udløber den etårige bevilling bag Det Økologiske Spisemærke på finansloven, som mere end 3500 professionelle køkkener skilter med i Danmark.
”Der er noget ironisk i, at resten af verden rækker ud efter vores ordning, mens vi herhjemme har en regering, der på den ene side vil have mere økologi, men på den anden side ikke er skarp på spisemærkets fremtid,” siger Rasmus Prehn.
Han understreger, at der – til trods for positive takter for økologien i det nye regeringsgrundlag – igen i år skal kæmpes for spisemærket under finanslovsforhandlingerne.
Model på vej i Holland
Blandt de aktører, Rasmus Prehn holder oplæg for i dag, er en gruppe, der i maj var på inspirationsbesøg i Danmark med fokus på økologiske måltider i offentlige hospitalskøkkener.
En af dem var Rodger Schoester fra RVO – en statslig styrelse i Holland, der støtter forretningsudvikling inden for bæredygtighed, landbrug og internationale markeder.
Rodger Schoester blev især inspireret af ”de smarte måder”, hvorpå danske hospitaler reducerer madspild og sænker omkostningerne ved at bruge rå, uskårne produkter og tilberede dem i køkkenet – i stedet for at købe dyre, forudskårne og vaskede produkter.
Den hollandske regering vedtog i 2022 – med dansk inspiration – et mål om 15 procent økologi i 2030. I 2024 var arealet på 5,1 procent, men markedsandelen var 3,7 procent.
”Vi har ganske vist et økologimærke i butikkerne, men kun få restauranter bruger det. I efteråret har vi derfor planer om at igangsætte en proces for at få en økologisk mærkeordning i foodservicebranchen,” siger Rodger Schoester og peger på en vigtig drivkraft i ordningen: midlerne, den danske regering yder til at dokumentere omlægningen til økologi i de professionelle køkkener samt markedsføringen af mærket.
Gevinster hele vejen rundt
Det er netop dér, Rasmus Prehn savner en klarere politisk opbakning herhjemme.
De seneste år har Det Økologiske Spisemærke kun lige akkurat overlevet med etårige bevillinger. I 2024 blev det reddet i sidste øjeblik efter massivt pres fra blandt andet Økologisk Landsforening, Kost- og Ernæringsforbundet og flere andre aktører inden for foodservice.
”Vi arbejder for at få en permanent finansiering af Det Økologiske Spisemærke på finansloven. Det er vigtigt for økologien, at spisemærket lever videre,” siger Rasmus Prehn og peger på, at ordningen taler stærkt ind i de officielle kostråd med mere grønt, mindre kød og minimering af madspild – samt i behovet for at håndtere natur- og klimakrisen og udfordringer med folkesundheden.
”Spisemærket giver store gevinster og er en drivkraft hele vejen rundt,” siger Rasmus Prehn.
Ifølge Økologisk Landsforenings direktør har Det Økologiske Spisemærke været en stor succes, siden det blev indført i 2009. I sin tid som fødevareminister fra 2020 til 2022 var han med til at bane vejen for det – og dermed grønnere måltider med råvarer uden pesticidrester.
Mærkeordningen har været med til at øge økologiefterspørgslen, og Danmark har verdens næsthøjeste økologiandel i detailmarkedet med 11,6 procent.
Mere end halvdelen af de over 3500 professionelle spisesteder med spisemærke er offentlige køkkener tilknyttet fx børnehaver og hospitaler, og ude i kommuner og regioner er spisemærket et vigtigt værktøj til at sætte skub i skiftende regeringers mål om at fordoble økologiarealet og -markedet.
Fakta om Det Økologiske Spisemærke
Ordningen blev indført for at understøtte Danmarks økologimål og skabe motivation i professionelle køkkener – fra vuggestuer over gourmetrestauranter til plejehjem – til en gradvis omlægning til mere økologi via bronze-, sølv- og guldmærker.
Et bronzemærke kræver en økologiandel på 30–60 procent, sølv 60–90 procent, mens guld kræver over 90 procent af råvarerne.
Professionelle køkkener skal kvartalsvis dokumentere deres samlede økologiandel og må skilte med og markedsføre sig med Det Økologiske Spisemærke.
