Rengøring og afkalkning af espressomaskine – sådan gør du

Jo bedre du passer på din espressomaskine, jo bedre smager kaffen, og jo længere levetid har din maskine også på sigt. Det gælder, uanset om du har en fuldautomatisk espressomaskine, en manuel espressomaskine eller en espressomaskine med kapsler. En espressomaskine skal gøres ren dagligt, ellers kan det have stor indvirkning på smagen af din espresso.

Der kan sidde rester af olier tilbage fra kaffebønnerne. Hvis olierne ikke er væk, bliver espressoen bitter og smager ikke godt. Derfor er det meget vigtigt, at du gør både kværn og espressomaskine ren hver dag. Du kan således ikke negligere den daglige rengøring af virksomhedens espressomaskine.

I dette blogindlæg vil vi guide dig til, hvordan du kan rengøre og afkalke din espressomaskine. Vi kommer ind på rengøring af alle espressomaskinens dele såsom kværnen, bryghovederne, maskinens piston og meget andet. Du kan også se videoen nedenunder, hvor vi kommer mere i dybden med de forskellige step inden for rengøring af en espressomaskine.

Du skal være opmærksom på, at det er meget forskelligt, hvordan de enkelte espressomaskiner og almindelige kaffemaskiner skal rengøres og afkalkes. Læs derfor altid den medfølgende brugervejledning for den optimale rengøring og afkalkning af din espressomaskine.

Rengøring af kværnen på din espressomaskine

  1. Start med at lukke bønnebeholderen.

  2. Tag bønnebeholderen af.

  3. Hæld resten af bønnerne tilbage i kaffeposen, og luk den, så den er lufttæt. På den måde kan bønnerne bruges næste dag, uden smagens påvirkes.

  4. Tøm kværnen for de resterende bønner ved at trykke på den.

  5. Når kværnen er tømt, skal den rengøres.

  6. Tag bønnebeholderen af, og rengør kværnen, så al kaffe er væk.

  7. Sæt bønnebeholderen på igen. Kværn en ekstra gang, hvis der skulle sidde nogle bønner tilbage.

  8. Når kværnen er tømt, skal bønnebeholderen rengøres med vand og opvaskemiddel.

 

Rengøring af espressomaskinen

Der er fire dele, der skal rengøres på selve espressomaskinen, før du kan sætte kryds ved den daglige rengøring. Det er:

  • bryghovederne

  • pistonen/bajonetten

  • steameren

  • drypbakken.

Nedenfor vil vi trinvist gennemgå rengøringen for hver eneste del på espressomaskinen, så du nemt og hurtigt kan gå i gang.

Del 1: Rengøring af espressomaskinens bryghoveder

Start med at skifte filteret i pistonen, da du skal bruge et blindfilter til rengøringen.

  1. Brug en rengøringsbørste med hårde børster, tryk på dobbeltshot, så der kommer vand ud af bryghovedet.

  2. Gør bryghovedet grundigt rent, så al kaffegrums og alle olier er væk.

  3. Put en halv teskefuld rengøringspulver i pistonen med blindfilteret.

  4. Put en smule vand i pistonen, og sæt den op i bryghovedet.

  5. Tryk på dobbeltshot.

  6. Vandet skal løbe i ca. 10 sekunder – dette skal gentages fem gange.

  7. Tag derefter pistonen ud. Skyl den godt af, så der ikke sidder pulver tilbage.

  8. Fyld lidt vand i pistonen igen, og sæt den op i bryghovedet.

  9. Tryk på dobbeltshot.

  10. Vandet skal igen løbe i 10 sekunder for at få skyllet rørene rene. Dette skal gentages fem gange.

  11. Skyl pistonen efter under vand.

  12. Tag rengøringsbørsten og gør bryghovedet rent igen.

  13. Til sidst skyller du af i 20 sekunder, så bryghovedet bliver helt rent.

Del 2: Rengøring af pistonen på espressomaskinen

Nu skal vi have gang i rengøringen af espressomaskinens piston.

  1. Start med at tage filteret ud, som sidder i pistonen. Filteret er fyldt med små huller, og det skal gøres helt rent med en opvaskebørste og opvaskemiddel. Derefter skylles godt efter med varmt vand.

  2. Gør pistonen helt ren. Her skal du bruge en halv teskefuld rengøringspulver. Brug en svamp eller opvaskebørste, og rengør pistonen under varmt vand.

  3. Gør også udløbene i pistonen rene med en hård børste. Hvis udløbene ikke bliver rene nok, kan du bruge steameren til at gøre dem rene.

  4. Sæt filteret tilbage i pistonen.

Del 3: Rengøring af espressomaskinens steamer

Nu er det tid til rengøring af steameren på espressomaskinen.

  1. Fyld din steamerkande halvt op med koldt vand.

  2. Hæld ca. én dl rensevæske ned i det kolde vand.

  3. Placer steamerarmen nede i kanden med rensevæske og vand.

  4. Åbn steameren og lad den køre, indtil vandet er lunkent.

  5. Når vandet er lunkent, åbner og lukker du for steameren ca. 10 gange, så der kommer rensevæske op i steameren og ud af steameren igen. Dette gentages i alt tre gange.

  6. Hæld rensevæsken og vand ud i drypbakken. Det kan være med til at løsne op for de kafferester, der ligger i drypbakken.

  7. Skyl din steamerkande – der skal helst ikke sidde noget rensevæske i kanden, når den skal bruges dagen efter.

  8. Tør steameren grundigt af med en ren klud.

  9. Til sidst skal du åbne op for steameren og steame af i 10-15 sekunder.

Nu sidder der ikke mere rensevæske i steameren, og den er ren.

Husk, at processen er den samme for begge typer steamere, uanset om du skal rengøre en autosteamer eller en manuel steamer.

Del 4: Rengøring af drypbakken på espressomaskinen

Drypbakken er det sidste inden for rengøringen af din espressomaskine.

  1. Tag toppen af drypbakken og de små bakker af, og vask dem grundigt med opvaskemiddel og en opvaskebørste.

  2. Selve drypbakken skal også rengøres. Her bruger du igen opvaskemiddel og en opvaskebørste.

  3. Sørg for, at der ikke er noget kaffegrums tilbage i drypbakken.

  4. Til sidst tørrer du din maskine af med en ren og fugtig klud og et tørt viskestykke.

Efter denne grundige rengøring af espressomaskinen er den helt klar til at brygge lækker kaffe, når dine kollegaer kommer på arbejde i morgen, eller hvis du skal forkæle dine gæster og kunder med en lækker og smagfuld kop.

Det kan virke som meget, der skal være styr på, men rengøring af espressomaskinen vil hurtigt blive en del af den daglige tjans, og du vil smage en bemærkelsesværdig forskel.

 

Afkalkning af espressomaskine

Vil du gerne have gang i afkalkning af din espressomaskine frem for almindelig rengøring? Så kan du godt det. Du skal dog altid rådføre dig med maskinens brugsanvisning, før du går i gang med afkalkning af din espressomaskine. Nogle espressomodeller kræver nemlig, at du adskiller dem, før du går i gang med afkalkningen.

  1. Fyld espressomaskinen med en blanding af eddike, eddikesyre eller producentens eget afkalkningsmiddel (du må ikke bruge citronsyre i til din espressomaskine).

  2. Brug maskinen, som du normalt ville, medmindre maskinen har et særligt afkalkningsprogram.

  3. Skyl herefter maskinen med vand for at fjerne rester. Gør det gerne et par gange for at være sikker.

Som sagt skal du være opmærksom på, hvordan du afkalker din espressomaskine ordentligt, så du ikke risikerer at ødelægge den.

Hvor ofte skal du afkalke din espressomaskine?

Dette kommer selvfølgelig an på, hvor meget du bruger espressomaskinen på arbejdspladsen. Overordnet har vi meget kalk i det danske vand, og derfor kræver det regelmæssig afkalkning af din espressomaskine. Vi vil anbefale ca. en gang om måneden efter behov. Ved nogle espressomaskiner har du mulighed for at tilkøbe et kalkfilter til vandtanken, så du skal afkalke sjældnere

Har du brug for hjælp?

Søger du din næste kaffeløsning, hvor rengøring, vedligeholdelse og afkalkning af espressomaskinen har betydning for jeres valg? Så skal du endelig kontakte os, hvor en af vores erfarne konsulenter vil rådføre dig om det rette valg for jeres arbejdsplads. Det er, uanset om du arbejder inden for kontorrestaurationsbranchenhotelbranchen eller i en produktionsvirksomhed.