– Vi kan helt klart se, at der er sket en stigning i forbruget af specialkaffe. For eksempel viser de seneste tal fra analysefirmaet Nielsen, at vi netop er blevet førende på markedet for espresso. Et marked, som vi endnu ikke har set toppen af, siger Kristian Zacho, brand manager og marketingansvarlig for kaffekategorien i BKI Foods, til JP-Århus.
På espresso-feltet lancerede BKI Foods for fem år siden Black Coffee Roasters, der er firmaets espresso-brand på detailmarkedet. I dag udgør det en fjerdedel af espresso på det danske detailmarked og dermed ligger BKI Foods nr. 1, når det drejer sig om espresso til de danske forbrugere.

