Zero Foodprint Nordic har netop åbnet den første ansøgningsrunde med en helt særlig mulighed for landbrug, der arbejder med regenerative dyrkningsmetoder og udforsker jordkvalitet. I 2021 finansierede Zero Foodprint Nordic to projekter ved Farendløse Mosteri og Søtoftes Have. I år er det takket være restaurantgæsters pengebidrag muligt at støtte flere projekter i Danmark og i Norden.
Jordbrugere, der ønsker at dyrke mad til mennesker og samtidig opbygge sund jord gennem regenerative metoder, kan nu søge projektpenge gennem den nordiske forandringsorganisation Zero Foodprint Nordic. Organisationen vil med støtten til jordbrugsprojekter arbejde aktivt for omstillingen af måden vi dyrker mad på i fremtiden.
– Vi mangler viden om de regenerative dyrkningsmetoder i Norden. De mindre landbrug har nøglen til at ændre, hvordan fremtidens mad skal dyrkes. Derfor er det afgørende, at vi opbygger strukturer og incitamenter, der understøtter muligheder for at eksperimentere og udvikle dyrkningsmetoder indenfor de regenerative principper, siger Cindie Christiansen, stifter og direktør af Zero Foodprint Nordic.
Der er en lang række unge innovative jordbrugere, der allerede har hænderne i mulden og er klar til den omstilling, der skal til, men de mangler midler.
– Med Zero Foodprint Nordic ønsker vi at støtte en bred vifte af projekter, der på forskellig vis opbygger mere sund jord og bidrager positivt til klimaet. Jordbrugerne er vores ambassadører for fremtiden, derfor arbejder vi med at mobilisere den nordiske madverden og engagere alle spisende i jordbrugernes arbejde, så vi ændrer måden vi dyrker mad i fremtiden. Måltid for måltid, fortsætter Cindie.
Zero Foodprint Nordic bidrager med rådgivning, målinger og økonomisk støtte til konkrete projekter, så jordbrug kan indfri deres grønne ambitioner, som i sidste ende kommer os alle til gode. For mange mindre landbrug, er det netop den udvikling, der mangler støtte til.
Flere projekter får støtte i 2022
I 2021 udvalgte og finansierede Zero Foodprint Nordic to projekter, et på Farendløse Mosteri, der handler om kompost og et på Søtoftes Have der handler om arbejde med dækafgrøder som gødning.
– Der er brug for at udforske jorden, dens mikroliv og det bidrag til klimaet, der er potentiale for i det regenerative jordbrug. Små eksperimenterende jordbrug har ikke altid ressourcer til at betale for at erhverve data, der viser effekten af dyrkningsmetoderne. Desværre rammer også mange af landbrugets støtteordninger skævt i forhold til de behov vi står med. Derfor er Zero Foodprint Nordics støtte afgørende for at sætte skub den regenerative bevægelse, dokumentere metoderne, og lade os alle blive klogere på den komplekse indsats, siger Sandra Villumsen fra Farendløse Mosteri.
I år er første gang jordbrugere selv kan ansøge to forskellige puljer. En hvor man kan søge til projekter, der handler om at an- og omlægge til regenerative dyrkningsmetoder. Her kan der være tale om projekter som plantning af skovlandbrug, kompostprojekter, udvikling/dyrkning af nye afgrøder, læhegn eller andre projekter, som jordbrugeren mener vil have positiv effekt på deres jordbrug og produktion af mad til mennesker. For Zero Foodprint Nordic er dataindsamling og udvikling af jordmålinger en stor prioritet. Derfor indgår målinger af mikroliv og kulstof i alle projekter, som varetages af eksterne jordkonsulenter og samarbejder med universiteter.
Den anden pulje er til allerede eksisterende projekter hvor der er brug for rådgivning og målinger, som kan dokumentere jordforbedringer og udforske jordens kvalitet.
Ansøgningsfristen er 1. marts.
