Førstehåndsindtrykket er altafgørende. Ikke bare, når mennesker møder mennesker, men også, når mennesker møder mad. Derfor er det fatalt, hvis du leverer mad til forårets mange fester, og maden giver et slattent førstehåndsindtryk, når den ankommer.
Du og dine kolleger har kræset om maden, nøje udvalgt lækre råvarer og eksperimenteret i køkkenet, inden I til sidst har fastlagt sæsonens festmenuer. Så er det brand ærgerligt, hvis I alligevel får klager efter konfirmationsfesten, eller skuffede kunder bare ikke bestiller hos jer igen. Blot fordi jeres termokasse ikke var i stand til at bevare madens kvalitet hele vejen ud til kunden.
– Termokassen er vigtigere, end man tror, hvis man vil opnå det optimale helhedsindtryk hos kunder, fortæller Jacob Skovgaard fra Olitec Packaging Solutions og fortsætter: Der findes så mange forskellige kvaliteter på markedet, og dér skal man virkelig se sig godt for, når man vælger en termokasse.
Olitec Packaging Solutions har for eksempel haft stor succes med den højtisolerende Thermoli Delta, som kan bevare madens kvalitet både ved -20 °C og ved +110 °C. Samtidig sikrer termokassen den optimale hygiejnesikkerhed, da den fås med en beskyttende plastindsats og samtidig er produceret med en patenteret overflade, som modvirker dannelse af bakterier i termokassens overflade.
– Fødevaresikkerhed og hygiejne er enormt vigtigt for både vores kunder og for os, forklarer Anita Kaldahl, kvalitetsansvarlig hos Olitec Packaging Solutions, og fortsætter: Derfor har vi specialiseret os i hygiejnisk emballage til både produktion, lager og transport, og der er ingen tvivl om, at valg af termokasse har afgørende betydning for, om maden fremstår lige så frisk og indbydende hos kunden, som da den blev sendt ud af køkkenet.