Julen falder tidligt i år for landets mange gin-elskere. Den Nordsjællandske gin-producent Stone Grange har lanceret en særlig julegin, der passer til julens cocktails, men også over is.
ELG Christmas Gin er den 5. gin i rækken fra Stone Grange og har i bedste julestil en grønlig kulør. Og den gode anbefaling er, at den mixes med tonic, isterninger, og lidt saft fra mandarin/klementin samt en skive appelsin. Så er julestemningen fuldendt. Bag Stone Grange i Fredensborg står ejer og idémand, Henrik Elsner. Alle gin-varianterne produceres ved håndkraft og indeholder i al sin enkelthed destilleret enebær, koriander og gulerod. Den særlige ELG Christmas Gin har fået sin grønlige farve af et opkog af toppe fra gulerødder.
– De få, men nøje udvalgte ingredienser, gør det muligt at fremstille denne danske gin med meget stor præcision. Råvarerne ekstraheres og destilleres hver for sig. Det giver en renhed og elegance, som heldigvis er faldet i rigtig mange gin-elskeres smag, forklarer Henrik Elsner.
Slutresultatet er en krystalklar enebærsmag, der underbygges af, at gin har en alkoholstyrke på 47 procent, hvilket giver bemærkelsesværdig intensitet i både duft og smag. De foreløbigt fem gin-varianter markedsføres under fællesnavnet ELG-gin (Elg for Henrik Elsners kælenavn). Efter en årrække som producent af bl.a. akvavit og likører startede han produktionen af gin i 2016, og siden er det blevet til No. 1, No 2., No 3., og No 4. De har hentet en række priser ved anerkendte spirituskonkurrencer, og nu er det så blevet No 5.’s tur.
ELG Christmas Gin produceres kun i et begrænset antal, og planen er, at den skal variere i smag og udtryk fra år til år.