Regeringen og et bredt flertal i Folketinget blev tirsdag enige om en aftale, der fra 2028 skal sænke momsen på fødevarer for i alt seks milliarder kroner årligt. Men selv om formålet er at gøre dagligvarer billigere for danskerne, er fødevareerhvervet langt fra enige om, hvordan – og om – en differentieret fødevaremoms er den rigtige vej.
Aftalen indebærer, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som frem mod 2028 skal finde en model for momsnedsættelsen. Det er endnu uafklaret, om pengene skal bruges på en generel nedsættelse på alle fødevarer eller målrettes bestemte varegrupper som eksempelvis frugt og grønt
“Populisme og dyrt bureaukrati”
Hos SMVdanmark er kritikken markant. Organisationen kalder aftalen ”ren populisme” og advarer om, at en differentieret moms vil påføre virksomheder og myndigheder store administrative byrder uden nævneværdig effekt på forbrugerpriserne.
”Alle ved, at forslaget stort set ikke vil kunne mærkes på priserne i supermarkedet, men til gengæld vil det koste milliarder i øget administration hos virksomhederne og i det offentlige.” siger adm. direktør Jakob Brandt og betegner forslaget som et brud med politiske løfter om mindre bureaukrati.
Også MLDK – Mærkevareleverandørerne advarer mod en snæver, differentieret model og peger på risikoen for øgede administrative omkostninger. Organisationen foretrækker en generel momsnedsættelse på alle fødevarer frem for udvalgte kategorier, netop for at undgå kompleksitet og for at sikre, at besparelsen i højere grad når forbrugerne.
Detailhandlen: En direkte vej til lavere priser
I den anden ende af spektret byder De Samvirkende Købmænd (DSK) aftalen velkommen og kalder lavere moms ”den mest direkte og effektive vej til varigt lavere priser”.
”Aftalen viser, at der er politisk forståelse for, at fødevarer ikke er en luksus, men en nødvendighed. En reduktion af momsen kan på sigt være med til at skabe mere luft i privatøkonomien for mange danskere,” siger adm. direktør Jannick Nytoft, der samtidig fremhæver, at Danmark i dag har en af Europas højeste momssatser på fødevarer.
DSK understreger dog, at den endelige model skal være så enkel som muligt for at undgå unødigt administrativt bøvl i butikkerne.
Krav om enkelhed og helhedssyn
Netop enkelhed er også et nøgleord hos FødevareDanmark. Brancheorganisationen bakker op om at bruge seks milliarder kroner på lavere fødevarepriser, men advarer mod at indføre nye, komplekse systemer.
”Det er grundlæggende positivt, at et bredt flertal i Folketinget vil bruge seks milliarder kroner årligt på at gøre fødevarer billigere. Man kan naturligvis diskutere, om momsen er det mest effektive greb, men når politikerne vælger den vej, er den klart bedste løsning at sænke momsen på alle fødevarer. Det er den mest enkle model og den med mindst bureaukrati,” siger direktør Leif Wilson Laustsen, der samtidig mener, at konkurrencen i detailhandlen vil sikre, at en reel momsnedsættelse slår igennem i priserne – forudsat at modellen ikke drukner i kontrol og administration.
Han peger desuden på, at momsdiskussionen bør ses i sammenhæng med andre omkostningsdrivere i sektoren som afgifter, dokumentationskrav og nye EU-regler.
Landbrug & Fødevarer: Løser ikke problemet alene
Fra Landbrug & Fødevarer lyder der en mere afdæmpet, men kritisk vurdering. Organisationen anerkender det politiske fokus på høje fødevarepriser, men advarer mod at se momsnedsættelse som en mirakelkur.
”Hvis vi skal løse problemet ved roden, kræver det, at det globale udbud kan følge med efterspørgslen,” siger viceadm. direktør Flemming Nør-Pedersen, der frygter, at en forkert udformet model kan forvride markedet og ramme produktionen.
HORESTA: Restauranter må ikke stilles ringere
I restaurationsbranchen frygter man, at lavere moms i detailhandlen – uden tilsvarende lempelse for serveret mad – vil skævvride konkurrencen.
“Restauranterne opererer i dag med Europas højeste moms og er samtidig blevet ramt af massive omkostningsstigninger gennem de senere år. Hvis man oveni indfører lavere moms på fødevarer i detailhandlen uden at omfatte restauranter, stiller man os ringere i den nationale konkurrence. Det er en alvorlig udfordring for et erhverv, der i forvejen er under stort pres,” siger adm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller Herskind.
Han advarer mod, at aftalen kan ændre balancen i markedet:
“Der en reel risiko for, at man med denne aftale flytter balancen i markedet. Hvis det bliver relativt billigere at købe mad i supermarkederne end at gå på restaurant, svækker det restauranternes økonomiske grundlag. Det vil i sidste ende betyde færre spændende restauranter, mindre innovation og ikke mindst færre arbejdspladser.”
Også turismen kan blive ramt, mener HORESTA:
“36 procent af de turister, der rejser til Danmark, angiver gastronomi som en begrundelse for deres besøg. Hvis restauranterhvervet svækkes, risikerer vi også at svække dansk turisme. Gastronomien er blevet en attraktion på niveau med Tivoli og den jyske vestkyst, og det forpligter politisk.”
Bred politisk opbakning – men mange ubesvarede spørgsmål
Med arbejdsgruppen, der nu skal finde den konkrete model frem mod 2028, står det klart, at der er bred enighed om målet: lavere fødevarepriser. Men vejen dertil splitter erhvervet – mellem dem, der ser momsnedsættelsen som et effektivt redskab, og dem, der frygter øget bureaukrati, skæv konkurrence og begrænset effekt.
Aftalen er indgået mellem regeringen og partierne Konservative, Danmarksdemokraterne, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Med seks milliarder kroner på bordet er der tale om en af de største ændringer i den danske momsstruktur i årtier.
