Hvis briterne skal gå en mere bæredygtig og miljørigtig fremtid i møde, bør de seriøst overveje at øge produktionen af genmodificerede afgrøder som majs, kartofler, ris og soja. Det mener den konservative miljøminister Owen Paterson, som i sidste uge slog fast, at der er store miljømæssige fordele ved at udbrede bruget af GMO’er i Storbritannien.
Kommentaren faldt under en høring om det bæredygtige samfund i det britiske parlament, og den kom blot få dage, efter han havde talt varmt for at styrke dyrkningen af GMO’er i Europa.
Hvis ikke, kan Europa meget vel risikere at tabe GMO-kapløbet til især udviklingslandene, som i høj grad har taget de genmodificerede produkter til sig, understregede Owen Paterson.