I foråret 2014 er TV-kokken Claus Holm på banen med endnu en kogebog, og denne gang står der fisk på menuen.
Claus Holm brød for alvor igennem med bogen “Stegeso – simremad i jern og ler” og har også skrevet “Lav mad med Lakrids” og grov-grønt-kogebogen “Rødder”. I den nye bog “Skind & Ben” er der fiskeretter for enhvers smag og evner i køkkenet. Fra tun og makrel på dåse til søtunge, hummer og hornfisk. Samlet er der 41 fiskeretter med flotte fotos.
Bag bogen står foruden Claus Holm og Turbine forlaget, fotograf David Bering, der sammen også udgav “Stegeso”, der vandt prisen som flotteste danske kogebogsudgivelse i 2012.