Danskernes madfærdigheder bliver dårligere og dårligere, og det får nu Danmarks største fødevarevirksomhed Arla til at slå alarm. Madfærdigheder er nemlig afgørende, når det kommer til danskernes sundhed, klimaet og det sociale samvær.
42 pct. af danske børn og unge siger, at de ikke kan koge et æg. En ud af tre danskere bruger mindre end et kvarter på at lave aftensmad på en typisk aften. Og antallet af hjemmelavede måltider er faldet med 11 pct. over de sidste fem år. Det er blot nogle af de fakta, der har været fremlagt i forskellige rapporter over de senere år, og tendensen er klar: Danskernes madfærdigheder er nedadgående.
Det drastiske fald i vores madfærdigheder betyder, at vi både som individer og samfund står overfor en række udfordringer.
”Forskning viser, at manglende viden om mad har negative konsekvenser for vores sundhed og klimaet, og at en meget vigtig del af vores socialisering som mennesker foregår omkring maden. Både når vi laver maden og lærer om råvarerne og deres betydning, men også når vi efterfølgende er samlet om at spise. Derfor er det et reelt problem, at markant færre børn lærer at lave mad,” siger landedirektør for Arla Danmark, Henrik Lilballe Hansen.
Udviklingen skal vendes
Derfor sætter Arla nu gang i en debat, der skal belyse emnet, sætte fokus på de positive effekter af madlavning og bidrage med idéer til, hvordan udviklingen kan vendes.
Det sker under navnet ”mad giver læring til livet”.
”Det handler om at forstå sammenhængen mellem råvarerne, deres indhold, og hvad vi som mennesker har behov for. Det handler om helt lavpraktisk at kunne dufte og smage på råvarerne og vide, om de stadig er gode, og det handler om at kunne koge, stege, bage og blande for at lave et sundt og velsmagende måltid. Derudover har madlavningen og måltidet en vigtig social funktion, og derfor mister vi noget vigtigt i børns opvækst, hvis vi ikke laver mad og spiser sammen,” siger Henrik Lilballe.
Har et ansvar
Arla Fondens netop offentliggjorte rapport ”Børn, Unge og Mad” viser, at 71 pct. af danske børn gerne vil blive bedre til at lave mad, og de mener at kunne blive bedre ved at lave mere mad sammen med deres familier og dernæst have mere madlavning i skolen.
Der er derfor et stærkt grundlag til at vende udviklingen, og her vil Arla som Danmarks største fødevarevirksomhed gerne tage ansvar.
Innovations- og marketingdirektør i Arla, Ann-Camilla Kjæmpe understreger samtidig, at Arla med sin mangeårige plads i de fleste danske køkkener har en reel mulighed for at gøre en forskel.
”Arla har en lang historie, hvor vi har inspireret danskerne til at lave mad, og vi står bag en række andre initiativer. Det gælder blandt andet Arla Food Movers, som er undervisningsmateriale til skoler, og hvor vi nåede ud til 115.000 børn i 2024. Et andet eksempel er Madlejr, hvor skoleklasser fra hele landet siden 2012 har haft mulighed for en uges lejrskole med mad og madlavning hos Arla Fonden. Samtidig havde vi i 2024 46 millioner besøgende på vores hjemmeside, hvor langt de fleste kom med det formål at finde opskrifter og madinspiration,” siger Ann-Camilla Kjæmpe.
Velkommen i Madklubben
Derudover vil Arla i samarbejde med Madklubben lave en platform, der giver danske skoleklasser nem adgang til lokale kokke og restauranter.
”Én udfordring ude på skolerne er, at mange af de lokaler, der bruges til madkundskab, er slidte, og at det koster mange penge, hvis de skal opgraderes. Samtidig står mange restauranter tomme i skoletiden. Derfor laver vi nu denne pilot, hvor undervisningen flyttes fra skolen og til en af Madklubbens restauranter. På sigt håber vi, at det kan give noget viden, som kan bruges i hele Danmark, så det kan være en løsning flere steder, at skoler og restauranter samarbejder om undervisningen i madkundskab,” siger Ann-Camilla Kjæmpe.
Initiativet er et af flere, som Arla vil tage i 2025 for at sætte emnet på dagsordenen.
”Arla har ikke alle løsningerne. I første omgang handler det derfor om at få sat emnet på dagsordenen, så vi som samfund kan få en debat om, hvad vi kan og skal gøre i forhold til de udfordringer, det giver, når vi ikke længere laver mad sammen,” siger Ann-Camilla Kjæmpe.
