Det er ikke kun sollys, men også kosten, der styrer vores indre biologiske ur og dets evne til at tilpasse sig årstiderne, viser ny forskning i mus. Derfor kan det have betydning for vores sundhed, at vi spiser sæsonens lokalt producerede fødevarer, vurderer forsker.
Vores blodtryk stiger fra morgenstunden, vores hjerne udskiller søvnhormoner kort før sengetid, og vores kropstemperatur falder, når vi sover. Det er vores biologiske ur – menneskets indre døgnrytme – der regulerer mange af kroppens funktioner, så de sker på de rigtige tidspunkter af døgnet.
Det biologiske ur bruger dagslys til at synkronisere og forudse de mange daglige kropslige rutiner, ligesom det justerer sig efter årstidernes varierende dagslængde.
Nu viser ny forskning fra en international forskergruppe med deltagelse fra Københavns Universitet imidlertid, at kosten også kan være afgørende for det biologiske urs evne til at tilpasse sig sommer og vinter.
I et studie af mus undersøgte forskerne blandt andet, hvordan forskellige typer fedtstoffer i kosten påvirkede musenes biologiske ur.
”Man har længe ment, at kun ændringer i dagslysets længde regulerer tilpasningen af vores biologiske døgnrytmer til årstidernes vekslen,” siger professor Thomas Mandrup-Poulsen fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet. Han har bidraget til det nye studie, der netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science.
”Men i vores studie fandt vi, at mus, der fik en ‘sommerdiæt’ i form af kalorierig kost eller kost med lavt indhold af flerumættede fedtsyrer, tilpassede sig hurtigere til forsøgets simulerede ’sommer’, hvor den type kost er fremherskende i naturen, men langsommere til ’vinteren’, hvor kosten i naturen er energifattig og rig på flerumættede fedtsyrer,” siger han.
En fordel for musen
For eksempel fandt forskerne, at mus, der fik sommerdiæten, hurtigere vænnede sig til at vågne og være aktive på det rigtige tidspunkt under den simulerede sommer.
Det er formentlig en fordel for musen, at der findes flere signaler, der fortæller det biologiske ur, hvordan den skal tilpasse sig årstiden – for eksempel når der mangler føde.
”Hvis der efter en hård vinter kommer et ekstremt tørt forår med hæmmet plantevækst, så får musen ikke det normale øgede fødetilbud med en høj energitæthed og højere indhold af mættet fedt. Det signal opfanger det biologiske ur, der for eksempel fortæller musen, at den skal stå tidligere op for at få mere tid til at lede efter føde for at kompensere for den manglende mad,” siger Thomas Mandrup-Poulsen.
Vi spiser, som var det sommer hele året
Mennesker har også et indre biologisk ur, der i grove træk fungerer på samme måde som musens. Derfor er det også interessant, om det moderne menneskes kostmønstre påvirker vores biologiske ur.
De fleste mennesker har nemlig i modsætning til mus adgang til den samme type mad året rundt, og vi spiser hovedsagelig energi- og fedtrig mad – som var det sommer hele året.
Derfor mener forskerne også, at der hos mennesker kan opstå en uoverensstemmelse mellem de varierende lyssignaler, vi får fra solen i løbet af året, og de signaler, vi sender til kroppen med den mad, vi spiser.
”Vores arbejde viser, at sæsonbestemt variation i tilgængeligheden af flerumættede fedtsyrer i forhold til mættede fedtsyrer i føden påvirker signaler til uret. Det kan betyde, at et indtag af fødevarer med lavt indhold af flerumættede fedtsyrer året rundt kan få mennesker til at være fastlåst i en vedvarende ’sommerdøgnrytme’,” siger studiets hovedforfatter Daniel Levine, postdoc ved Department of Neurology, University of California, San Francisco.
”Om vinteren kan der opstå et mismatch mellem den kortere lysimpuls og vores fødeindtag, som fortæller kroppen, at det er sommer. Det gør, at disse to vigtige stimuleringer af vores biologiske ur er ikke synkroniserede,” tilføjer Thomas Mandrup-Poulsen.
Biologisk jetlag kan føre til livsstilssygdomme
Det er kendt, at forstyrrelser af det biologiske ur – for eksempel på grund af skifteholdsarbejde – kan øge risikoen for en lang række livstilssygdomme, siger Thomas Mandrup-Poulsen. Og uoverensstemmelsen mellem kost- og lyssignalerne til kroppen kan føre til en slags biologisk jetlag.
”Hvis vores krop på grund af vores kost har en opfattelse af, at det er sommer, når det faktisk er vinter, så indtager og lagrer vi måske mere energi – lidt ligesom hvis et egern kunne samle vinterforråd året rundt. Dermed kan biologisk jetlag være et vigtigt bidrag til en forstyrret appetitregulering, som fører til overvægt, og som igen kan føre til metaboliske, kardiovaskulære og psykiatriske sygdomme,” siger han.
Næste skridt er derfor at undersøge, om indtaget af mere sæsonprægede fødevarer med energitæthed og fedtsyreindhold, der passer til sæsonen, kan forbedre vores biologiske urs tilpasning til årstiderne.
”Musen er tvunget til at spise den føde, der er resultatet af den lokale årstid, men vi mennesker kan gå ned i supermarkedet året rundt og købe energirig mad fra hele verden. Hvad ville der ske, hvis supermarkedet var indrettet, så det stort set kun tilbød sæsonens fødevarer, der var dyrket i de lokale omgivelser, ligesom middelhavskosten eller i det nye nordiske køkken? Så ville vi i hvert fald være mere i sync med den mad, vi spiser, og det lysindtryk, der er. Og det ville tilmed være miljømæssigt mere bæredygtigt,” siger Thomas Mandrup-Poulsen.
