Efter 30 år må Nyker Madservice på Bornholm dreje nøglen om. Spisestedet i Bornholms Lufthavn Café Take Off, som også har været en del af Nyker Madervice, er allerede lukket, fortæller DR Bornholm. Catering-delen lukker i dag, hvor firmaets otte ansatte for sidste gang er på arbejde, og indehaveren Mette Sommer Nielsen regner med, at Nyker Madservice officielt bliver erklæret konkurs i næste uge.

