I et velsmagende måltid er både det søde, salte, sure, bitre og umamismagen repræsenteret. Det er de fem grundsmage, og kender man dem – og de råvarer, de findes i – bliver det nemmere at spise varieret og brillere i køkkenet selv uden opskrifter. En befolkningsundersøgelse fra Arla viser dog, at alt for få danskere er bevidste om grundsmagene. Blot én ud af fire danskere kender alle fem grundsmage, og af dem er det færre end halvdelen, der tager hensyn til dem i madlavningen.
En nøgle til sundhed
Hos Arla Fonden, der driver en madlejrskole på Sydfyn for 6. og 7. klasser, genkender man tendensen. Her oplever man, at selvom flere børn har hørt om grundsmagene, er det de færreste, der har lært at bruge dem i madlavningen. Det siger Sanne Vinther, der er adm. direktør og daglig leder af MADlejr:
– Det er på sin vis ærgerligt, at så få voksne kender til grundsmagene, som undersøgelsen viser. Men jeg er ikke overrasket, for jeg oplever, at børnene generelt ikke har lært om dem hjemmefra. Grundsmagene er på mange måder en vigtig nøgle til sundhed og til en varieret kost, for når eleverne lærer om dem her, bliver de bevidste om, at der er andre smagsgivere end fx sukker og fedt. Har man kendskab til grundsmagene, og hvad der skaber dem, får man desuden langt nemmere ved at tilberede velsmagende måltider uden opskrifter – og det er noget, eleverne finder både sjovt og spændende.
Smager med både mund og næse
Ifølge sensoriker Lisbeth Ankersen bliver det nemmere for børn – og voksne – at forholde sig til den mad, de spiser, når de er bevidste om, hvilke smage der er på spil:
– Når vi taler om mad, handler det oftest om, hvorvidt det smager godt eller dårligt. Vi bør i stedet vænne os til at åbne alle vores sanser, når vi smager. Smagsoplevelsen handler nemlig ikke blot om det, der rammer tungen, men også om det visuelle – altså farver og former, duft, konsistens og lyden, når maden bliver knast mellem tænderne. Tænker vi alle aspekter ind og taler om, hvad det er for nogle smagsnuancer, vi støder på, får vi en langt mere fuldendt smagsoplevelse. Men det er noget, der skal tillæres.
Og så er smag ifølge Lisbeth Andersen mere end de fem grundsmage, som er dem vi kan smage på tungen:
– Mange af madens smagsstoffer opfanges oppe i næsen. Faktisk er cirka 80 pct. af det, vi i daglig tale kalder smag, en duftoplevelse. Og når vi tager næsen og duftene i brug er vi i stand til at skelne mellem langt flere smagsnuancer end de fem grundsmage.
Smag bedre efter
Lisbeth Andersen har tre øvelser til at teste blive en bedre smager:
1. Hold dig for næsen og tag en bid af f.eks. et æble. Nu kan du kun smage grundsmagen, som er lidt sød og lidt syrlig. Slip så for næsen og nu kan du ”smage”, altså dufte, de fine frugt- og blomsternoter eller nøddeagtige søde, krydrede nuancer, som æbler også ofte indeholder.
2. Mens du har maden i munden, så hold munden lukket og prøv at puste lidt luft ud igennem næsen. På den måde tvinger du en ekstra portion af luft med smags- og duftstoffer op i næsen, og det gør det lettere at dufte nuancerne i maden.
3. En helt simpel måde at blive bedre til at smage på er at være opmærksom, skrive indtryk ned, sætte ord på og tale med andre om, hvordan maden smager. Sidegevinsten er, at måltidet også bliver lidt hyggeligere på den måde.
De fem grundsmage
Et måltid bør bestå af en god balance mellem de fem grundsmage: sødt, salt, surt, bittert og umami. Findes bl.a. i:
•Sødt: Sukker, fløde, frugt, bagte rodfrugter, honning.
•Salt: Salt, soja, kapers, bacon, fetaost, ansjoser
•Surt: Citrus, eddike, creme fraiche, syltede agurker, kærnemælk
•Bittert: Grapefrugt, mørk chokolade, kaffe, valnødder, rucola
•Umami: Svampe, parmesan, soltørrede tomater, tang, kød
Om undersøgelsen
Undersøgelsen om danskernes viden om grundsmage er foretaget af Arla Danmark og baserer sig på i alt 1000 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Epinions Danmarkspanel i perioden 16. til 25. juli 2016.
Resultaterne er baseret på en repræsentativ sample af befolkningen, og her er eventuelle skævheder udlignet ved en efterfølgende vægtning i forhold til køn, alder, region og uddannelse.