
Serverer du din kaffe fra en kaffekapselmaskine, er der nye tider i vente. Nu kommer eftertragtede kaffeblends nemlig også som kapsel, så endnu flere har mulighed for at nyde den gode smag af klassisk italiensk kaffehåndværk. Lavazza lancerer nemlig tre af deres mest populære kaffeblends som kaffekapsler: Qualità Oro, den bedst sælgende kaffebønne i Danmark, Qualità Rossa, en klassiker blandt italienerne og den økologiske ¡Tierra! For Planet.
De tre nyheder byder på mere end 125 års italiensk kaffepassion i hver enkelt kapsel. Det er den særlige erfaring, som i virksomheden er givet videre gennem fire generationer. Kaffens rige smag og intense aroma er et resultat af Lavazzas ekspertise inden for kaffeblends. De forskellige varianter har hver sin unikke smagsprofil, som er fremhævet ved at sammensætte en blanding af nøje udvalgte kaffebønner fra henholdsvis Central- og Sydamerika, Afrika og Sydøstasien.
Udover kaffefavoritterne lancerer Lavazza også en række espressobaserede kapselblends under navnet Espresso Maestro. Her finder du de originale espressobaserede varianter som Classico, Lungo, Ristretto, Intenso og Dek. Alt sammen for at tilbyde dig de velkendte og autentiske kaffeoplevelser, som du kender fra de italienske kaffebarer.