Alle taler om Industri 4.0, men flere undersøgelser peger på, at danske virksomheder mangler viden om de nye teknologier, og hvordan de griber mulighederne. Akademiet for de Tekniske Videnskaber afholder derfor temamøde om Industri 4.0 mandag d. 20. marts hos ROCKWOOL International i Hedehusene.
Mange tror, at disruption kun rammer finanssektoren og handelsvirksomheder, der udfordres af online-salg. Men også virksomheder inden for maskin-, proces- og fødevareproduktionsindustrien må ruste sig til at tage konkurrencen op med nye aktører og koncepter.
Industri 4.0 er en vision om at udvikle og effektivisere europæiske virksomheder for at forebygge disruption og for at blive konkurrencedygtig i forhold til offshore lande. De fleste forbinder Industri 4.0 med at sætte strøm til processer og forbinde al information på tværs af virksomheden; men Industri 4.0 er lagt mere end det – det er også:
• Nye smarte produkter, der er online og med indbygget intelligens (IoT)
• Nye services baseret på IoT
• Brug af big data-teknologier til kunde- og produktionsanalyser
• Tættere samarbejde med leverandører i værdikæden
På temamødet kan du blive klogere på, hvad Industri 4.0 går ud – hvad er potentialerne, truslerne og mulighederne. Gennem en række konkrete virksomhedscases og ekspertindlæg vil vi forsøge at afmystificere begrebet Industri 4.0 og komme med inspiration til, hvordan virksomheder og organisationer kan bruge de nye teknologier ud fra den filosofi, at den ene branche kan lære af den anden.
Du kan du bl.a. høre:
• Udviklingschef Michael Kai Petersen fra Oticon A/S fortælle, hvordan virksomheden har brugt IoT-teknologi til at gøre deres produkter endnu smartere og mere intelligente.
• Senior Vice President Jesper Kjelds fra Kamstrup A/S fortælle, hvordan virksomheden har vokset gennem automatisering og nye services.
Sammen med divisionsdirektør Anne-Lise Høg Lejre, Teknologisk Institut, vil vi også gøre status og se på, hvor langt danske virksomheder er i omstillingen og sætte fokus på, om vi er hurtige og gode nok i Danmark, og hvad skal der til for, at danske virksomheder i front, når det gælder industri 4.0.
Afslutningsvis har vi samlet et skarpt panel til at give deres bud på, hvordan vi kommer videre, og hvordan vi sikrer, at flere danske virksomheder kommer med på den digitale bølge og griber mulighederne i Industri 4.0.
Tid: Mandag den 20. marts 2017, kl. 12.00 – 16.30
Sted: ROCKWOOL International A/S, Hovedgaden 584 C, 2640 Hedehusene
(indgang ved Visitor Centre / Experience Centre)
Tilmelding: Sker elektronisk her
Bemærk tilmeldingsfrist: 13. marts 2017.
Program: Se det samlede program her.
Deltagergebyr:
Akademimedlemmer og partnermedlemmer af ATV: 375 kr. ekskl. moms
ikke-medlemmer: 750 kr. ekskl. moms