Det er de sociale rammer, der er med til at bestemme, hvad vi lægger på vores tallerken. En ny undersøgelse viser, at både venner, familie, kollegaer og kantiner inspirerer til nye madvarer.
Bælgfrugtspartnerskabet udgiver i dag Bælgfrugtsbarometeret, der er en årlig, landsdækkende undersøgelse af danskernes holdninger og forbrug af bælgfrugter.
Og undersøgelsen peger på flere spændende tendenser.
Næsten halvdelen af danskerne spiser bælgfrugter hver uge, 42 procent vil gerne spise flere bælgfrugter om et år, men samtidig peger tallene også på, at bælgfrugterne måske er ved at miste pusten – motivationen for at spise flere bælgfrugter er faldet fra 51 procent i 2024 til 42 procent i 2025.
“Det er dejligt at se, at flere danskere har fået smag for bælgfrugterne. Samtidig viser DTU’s store undersøgelse af danskernes kostvaner, at forbruget af bælgfrugter er steget fra 2 til 8 gram. Det er en stigning på 400 procent. Og det skal ses i lyset af, at meget andet går tilbage,” siger Marie-Louise Boisen Lendal, direktør i Tænketanken Frej og fortsætter:
“Nu skal vi bare arbejde videre for at få endnu flere med. Og her kan vi se, at det er de fælles måltider, der rykker ved folks forbrug. Det er i kantinerne, og når vi spiser sammen med venner og familie, at vi er åbne for at få bælgfrugterne ind på tallerkenen.”
Kantinerne flytter tallerkener
Selvom over halvdelen af danskerne allerede har prøvet retter med bælgfrugter, så er potentialet for at få flere med stadig stort. Den største barriere er ikke pris eller tid, men manglende inspiration: 30 procent siger, at de kender få eller ingen retter med bælgfrugter.
Her spiller kantinerne en nøglerolle. Blandt danskere med adgang til en kantine svarer 37 procent, at den inspirerer dem til at spise flere bælgfrugter – og andelen er endnu højere blandt voksne i den erhvervsaktive alder.
Hos Meyers kantiner spreder bælgfrugterne fortsat større glæde:
”Vi har drevet frokostløsninger i mere end 25 år og bespiser dagligt 35.000 mennesker. Fra 2020 til 2025 er forbruget af bælgfrugter generelt i vores frokost- og kantineforretning steget med 50% fra 75 til 113 tons om året, hvilket svarer til mere end 26 gram per gæst per dag, alene til frokost. Forbruget af økologiske bælgfrugter fra vores egen region er de seneste to år steget fra 6,5 til 21,5 tons. Vi har lært, at det også gælder for bælgfrugter, at der er et større potentiale for begejstring indlejret i de råvarer, der har en historie, og som kommer et sted fra, som betyder noget for os. Kokkene gør sig endnu mere umage og gæsterne spreder ordet. Smagen fremstilles ofte som den største barriere for en grønnere madkultur, det er vores klare oplevelse, at den samtidig er vores stærkeste redskab,” siger Claus Meyer, gastronomisk iværksætter og stifter af Meyers.
Sociale medier dækker op til bælgfrugter
Mens kantinerne sætter scenen på arbejdspladsen, spiller de digitale fællesskaber også en stor rolle – især blandt unge. 53 procent af de 26-35-årige og 49 procent af de 16-25-årige bliver inspireret af sociale medier og influencere, når de prøver nye madvarer.
Her handler det ikke om perfekte retter, men om genkendelighed og lavpraktiske løsninger.
“Folk vil have retter, der er sunde, billige og nemme at gå til i en travl hverdag. Når de får serveret en lækker ret med kikærter eller linser direkte i deres feed, bliver barrieren for at prøve det selv meget mindre. Det handler om at gøre det tilgængeligt, så man får lyst til at servere det for både familien og gæster,” siger Kristine Melgaard-Mani, der står bag Instagram-profilen Familieliv på Budget med over 130.000 følgere.
Fra anbefaling til handling
Ifølge Tænketanken Frej peger undersøgelsen på et klart behov for at tænke anderledes, hvis Danmark skal rykke sig fra 8 til 100 gram bælgfrugter om dagen.
“Vi er allerede kommet et stykke, forandringen er i gang. Nu skal vi holde fast og blive ved med at skabe det push, der får os i mål med de 100 gram om dagen, kostrådene siger vi bør spise. Det gør vi bedst i de måltider, vi deler – i kantinerne, i familien og i vores digitale fællesskaber,” siger Marie-Louise Boisen Lendal.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er udført af Moos Bjerre Consultant for Bælgfrugtspartnerskabet. Tallene bygger på 1.007 respondenter og er udført i november 2025. Befolkningsundersøgelsen bliver udført årligt.
Nøgletal og tendenser fra undersøgelsen:
- Danskerne spiser primært importerede bælgfrugter
Edamamebønner (60%), kikærter (55%) og kidneybønner (53%) er de mest udbredte bælgfrugter i danskernes køkkener. Til gengæld er kendskabet til danske sorter lavt: Kun 16% har spist gule flækærter, 4% ingridærter og blot 2% gråærter. - Mange danskere er klar til flere bælgfrugter – især børnefamilier
42% af danskerne ønsker at spise flere bælgfrugter, mens 35% ikke gør. Det er et markant fald fra 2024, hvor 51% ønskede at øge forbruget. Motivationen er fortsat højest blandt unge, kvinder og børnefamilier, mens mænd og aldersgrupperne over 35 år halter bagefter. - Sundhed slår klima som primær drivkraft
Blandt dem, der ønsker at spise flere bælgfrugter, angiver 88% sundhed som den vigtigste årsag. Herefter følger mæthed (61%) og klimafordele (58%). - Manglende inspiration i hverdagen
43% af danskerne mangler inspiration/opskrifter hvis de skal overveje at spise flere bælgfrugter. Kun 13% oplever, at dagligvarebutikker, restauranter og caféer inspirerer dem til at spise flere bælgfrugter. - Lavt kendskab til de officielle anbefalinger
Blot 4% af danskerne kan korrekt angive Fødevarestyrelsens anbefaling om 100 gram bælgfrugter om dagen. - Træning giver bælgfrugter på tallerken
Danskere, der træner fire eller flere gange om ugen, er positive over for proteinindholdet i bælgfrugterne og spiser oftere mad med bælgfrugter end den gennemsnitlige dansker.
