I årevis har Dansk Vegetarisk Forening kæmpet for veganeres mulighed for at få ordentlig mad på landets hospitaler. I sommer fik generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl selv problemet tæt ind på livet, da han blev indlagt i ti dage på Hvidovre Hospital. Nu skal en principiel sag om vegansk hospitalsmad behandles i Østre Landsret.
Havregrød, frugt og nødder til morgenmad. Og til frokost og aftensmad en dhal med hvide ris.
Sådan beskriver Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening (DVF), i et nyhedsbrev kosten under en ti dage lang indlæggelse på Hvidovre Hospital i juli.
Han var blevet ramt af en alvorlig TBE-infektion efter et flåtbid. Og dermed oplevede han pludselig selv den problemstilling, som DVF gennem en årrække har forsøgt at sætte på dagsordenen: Mulighederne for at få nærende og varieret vegansk mad under en hospitalsindlæggelse.
Ifølge Dragsdahl var morgenmaden ganske tilfredsstillende, mens der på menukortet var én vegansk hovedret til frokost og aften.
»Det er det eksempel, som vi i DVF hele tiden har anvendt, når vi har sagt, at hospitalerne ‘jo bare kan have 10 liter dhal i fryseren’. Men hvad sker der, når man på 10 dage spiser 20 portioner dhal? Det var så ensformigt, at jeg mistede appetitten. Jeg tabte mig 4 kilo på de 10 dage,« skriver han.
Familie og venner supplerede med mad udefra. Men ifølge generalsekretæren bør et hospital ikke være afhængigt af, at pårørende sørger for maden til patienter med særlige kostbehov.
Landsretten venter
Dragsdahls oplevelse kommer kort før en principiel retssag om netop vegansk hospitalsmad.
Som FødevareFOKUS tidligere har beskrevet, går Dansk Vegetarisk Forening den 7. september i Østre Landsret i en sag mod Region Hovedstaden. Sagen handler om Mette Rasmussen, der under to indlæggelser på Hvidovre Hospital i forbindelse med graviditet og fødsel oplevede, at hospitalet ikke kunne tilbyde hende egentlige veganske måltider.
Sagen blev i første omgang behandlet ved Retten i Hillerød, hvor Region Hovedstaden blev frifundet. Retten lagde blandt andet vægt på, at Mette Rasmussen havde mulighed for at vælge veganske elementer fra hospitalets menukort, få pårørende til at medbringe mad eller købe vegansk mad i en butik på hospitalsområdet. Retten fandt derfor ikke, at hun havde været afskåret fra at leve vegansk under indlæggelserne.
DVF ankede efterfølgende dommen.
Foreningen mener, at sagen rækker ud over spørgsmålet om udvalget på et enkelt hospital. Den skal ifølge DVF være med til at afklare, i hvilket omfang offentlige institutioner skal tage hensyn til borgere, der lever vegansk som følge af en etisk overbevisning.
Mange års kamp
For Rune-Christoffer Dragsdahl begyndte arbejdet med problemstillingen længe før den aktuelle retssag.
Han fortæller, at DVF allerede for mere end ti år siden begyndte at modtage henvendelser fra vegetarer og veganere, der havde problemer med kosten på blandt andet hospitaler, plejehjem, i daginstitutioner og psykiatrien.
En af de historier, han særligt husker, handler om en ældre kvinde, der havde levet vegetarisk i 30 år, men på sit plejehjem begyndte at spise kylling igen, fordi hun oplevede, at den vegetariske kost ikke gav hende tilstrækkelig næring, og fordi hun ikke ville være til besvær.
Siden har DVF arbejdet både politisk og juridisk med spørgsmålet.
I 2024 fik foreningen medhold i en sag mod Jammerbugt Kommune om vegansk mad i daginstitutioner. Retten i Hjørring slog fast, at kommunen ikke både kunne undlade at tilbyde et vegansk alternativ og samtidig forbyde forældrene at sende mad med barnet. Efter dommen orienterede både DVF og Kommunernes Landsforening landets kommuner om afgørelsen.
Nu er hospitalsområdet næste principielle slagmark.
Regionen: Vegansk kost er mulig
Region Hovedstaden har selv undersøgt mulighederne for vegetarisk og vegansk kost på regionens hospitaler. I en kortlægning behandlet af sundhedsudvalget i januar 2025 vurderede administrationen, at patienter generelt har mulighed for at spise vegetarisk eller vegansk under indlæggelse.
Samtidig pegede regionen dog på en ernæringsmæssig udfordring. Ifølge administrationen var det på daværende tidspunkt ikke muligt i de veganske menuer at opnå den mængde protein, som regionen vurderede nødvendig for at gøre maden til en tilfredsstillende del af behandlingen.
DVF peger omvendt på, at mange hospitaler faktisk har forbedret deres plantebaserede tilbud markant, siden foreningen i 2020 varslede retssager på området. Men ifølge foreningen er der fortsat store forskelle – og særligt problemer, hvis patienter bliver indlagt sent på dagen eller i weekenden.
Rune-Christoffer Dragsdahl understreger også, at han trods kritikken er taknemmelig for den behandling, han selv modtog under sin sygdom.
Men de ti dage på Hvidovre Hospital har ifølge ham gjort problemstillingen mere konkret.
»Min pointe er blot, at det har konsekvenser, når vores samfund ikke prioriterer ordentlig mad i sygehusvæsenet. Det forkorter heller ikke ligefrem indlæggelserne,« skriver han.
Den 7. september skal Østre Landsret tage stilling til den sag, som DVF håber kan være med til at fastlægge rammerne for, hvilke hensyn hospitalerne fremover skal tage til patienter, der lever vegansk.
