Den danske conveniencevirksomhed Tasteful Foods vokser i Sverige og rekrutterer sit eget field sales med tre nye medarbejdere. Målet er at blive den førende conveniencevirksomhed i Sverige og resten af Norden.
Der er fortsat fremgang hos den danske conveniencevirksomhed Tasteful Foods, der øger både salg og sortiment på det svenske marked. Nu opruster virksomheden i Sverige og ansætter deres eget field sales team til at styrke salget i svenske butikker som ICA, Axfoods og Hemköp. Ifølge den svenske salgschef er det et vigtigt skridt for at styrke Tastefuls position på virksomhedens næststørste marked.
”Vi har tidligere outsourcet opgaven, men vi ved, at det er den bedste løsning at have sit eget team – det sender også et tydeligt signal til kunderne om, at Sverige er ét af vores absolut vigtigste markeder. Vi kommer til at fokusere på de store byer som Stockholm, Göteborg, Helsingborg og Malmø, og jeg forventer, at det vil have en enorm betydning for både vores kunder og vores mulighed for at løfte forretningen yderligere,” siger Anders P. Christensen, stifter og CEO i Tasteful Foods.
Tasteful Foods kommer til at have tre ansatte i deres nye field sales afdeling, der kommer til at rejse rundt i Sverige for at tage med de enkelte butikker. Ifølge Anders P. Christensen er field sales er et vigtigt strategisk værktøj og særligt på det svenske marked, hvor der er en stærkere tradition for indsatsen end i for eksempel Danmark og Norge.
”I Sverige er det helt afgørende – særligt i de kæder, hvor de enkelte købmænd har stor medbestemmelse i de varer, de kan tage ind på hylderne,” fortæller den erfarne conveniencedirektør.
Afgørende at være eksperter i convenience
Tasteful Foods har gennem de sidste seks måneder haft succes med at tilpasse deres varesortiment med billigere produkter og flere family sizes, der passer til en tid med recession og spareøvelser.
”Vi er inde i en rigtig positiv udvikling og er ude i flere butikker og med flere listings. For os er det afgørende med en stærk distribution og flere produkter på hylderne, der passer til forbrugernes behov – det sætter retailers også pris på. Vi skal altid være eksperter i convenience og have en forståelse og føling for markedets udvikling,” siger Anders P. Christensen.
Tasteful Foods er stærkt repræsenteret på det nordiske marked og har produkter ud i over 10.000 butikker på tværs af Skandinavien under flere brands som Food Collective, Taste of the World, Tasteful og den veganske produktserie Grönt.
”Vores store styrke er at vi er en af de fødevarevirksomheder, der satser udelukkende på at udvikle convenienceprodukter. Det giver os en konkurrencefordel, da vi har store kompetencer indenfor produktudvikling og kan hele tiden følge tendenserne. Det har også været en stor fordel på det svenske marked,” siger Anders P. Christensen, der har en ambition om at blive den ledende conveniencevirksomhed i Sverige og resten af norden.