Den nordiske conveniencevirksomhed Tasteful Foods bruger nyt klimaregnskab som springbræt til at øge salget, mindske CO2-udledningen og give en grøn håndsrækning til dagligvarehandlen. Virksomheden har med navneændringer allerede øget salget af deres plantebaserede produkter med flere hundrede procent.
Der er godt gang i salget for den danske conveniencevirksomhed Tasteful Foods, der sælger ready-to-eat og ready-to-heat måltider i over 10.000 butikker i hele norden. Med et helt nyt klimaregnskab har Tasteful Foods ifølge direktøren forudsætningerne for at øge salget, mindske deres aftryk og samtidig hjælpe detailhandlen med at få gang i salget af fx plantebaserede produkter.
”Det er vigtigt, at leverandører og producenter også tager et ansvar, når det kommer til at drive salget af plantebaserede produkter. Det nye klimaregnskab giver os værdifuld indsigt til vores produktudvikling, hvor vi nu kender vores aftryk i hele værdikæden. Næste skridt er at give forbrugerne bedre pejlemærker og nytænke måden, vi præsenterer vores produkter på,” siger Anders P. Christensen, administrerende direktør i Tasteful Foods, der står bag varemærkerne Tasteful, Food Collective, Taste Of The World og GRÖNT.
Ifølge Anders P. Christensen er forbrugere, leverandører og dagligvarehandlen udfordret af manglen på viden og indsigt i produkternes klimabelastning – og det gør det sværere at træffe de rigtige valg. Der er derfor et akut behov for at udvikle produkter, der gør ansvarlige indkøb mere indbydende og til en bedre forretning i alle led.
”Vores nye beregninger viser, at vores plantebaserede produkter har et aftryk, der er 70-80 pct. lavere end dem med oksekød. Vi ser et lignende billede med vores kyllingeprodukter. Det vil vi gerne fortælle videre til forbrugerne og dagligvarehandlen på en forståelig måde,” siger Anders P. Christensen.
Navneskift øgede salget med 200
Det nye strategiske fokus allerede haft konkrete resultater. Senest har Tasteful ændret navnene på en række produkter for at gøre dem lettere at afkode for forbrugerne. Det var en øjenåbner for conveniencedirektøren, da de analyserede de første salgstal efter ændringerne.
”Vi øgede salget af vores veggie-lasagne med 200%, da vi skiftede navnet til spinat-ricotta lasagne – det samme så vi med vores falafel wrap. Det understreger, at forbrugerne vil have noget indbydende, som de forstår – at det er ”veggie” er mindre vigtigt. Vi øgede vores eget salg og vores kunders omsætning blot ved at arbejde med sproget. Det var en enorm læring for os, som vi håber at inspirere andre med,” siger Anders P. Christensen, der allerede har flere nye produkter på vej.
Han vil nu bruge indsigterne fra klimaregnskabet til at give forbrugerne mere magt til at vælge det, de ønsker. Det kunne være med mærkninger på produkterne om aftrykket.
”Jeg er ikke bange for at kannibalisere på vores egne varer og mener, at det er vigtigt for forbrugerne at vide, at de kan vælge et velsmagende produkt, der udleder markant mindre. Og vi kan med klimaregnskabet hele tiden måle på vores belastning og sikre, at vi mindsker vores udledning,” siger Anders P. Christensen, der overvejer at lave egne mærkninger på produkterne, hvis der ikke kommer lovgivning på området.
Dagligvarehandlen har brug for en grøn håndsrækning
Den seneste tids kritik fra blandt andre CONCITO lyder på, at dagligvarehandlen ikke gør nok for at fremme klimavenligt forbrug. Anders P. Christensen mener ikke, at kritikken er berettiget og ønsker i stedet at skabe en fælles forståelse.
”Vi skal væk fra tovtrækkeri og ansvarsfralæggelse og hellere bruge kræfterne på de gode ideer. Leverandørerne skal udvikle varer, som forbrugerne vælger naturligt til. Butikkerne kan selvfølgelig skrue på nogle knapper, men udbuddet skal jo også kunne drive efterspørgslen. Vi har alene med navneændringer på vores plantebaserede varer bevist, at man med lidt nudging kan komme langt,” siger Anders P. Christensen.
