Når Ølfestival 2018 torsdag eftermiddag kl 15 slår dørene op i Lokomotivværkstedets ikoniske haller i København, kan der allerede nu meldes udsolgt af billetter solgt i forsalg til festivallens hoveddage fredag og lørdag, men fortvivl ikke, det er stadig muligt at købe biletter i døren. De mange glade og tørstige ølentusiaster kan se frem til en tre dage lang festival med en perlerække af danske og udenlandske øl – i alt vil der være mulighed for at smage på over 1000 forskelige øl og udvalget er stort og alsidigt som aldrig før.
– Ølfestival er årets største ølbegivenhed på dansk grund. Faktisk er det Nordens største festival kun for øl. Målet med festivalen er at udbrede det gode ølbudskab, så danskerne får øjnene op for, at vi i Danmark faktisk har en lang række dygtige, innovative bryggerier, der udfordrer, hvordan en øl kan smage, siger Hans Peter Jepsen, landsformand hos Danske Ølentusiaster.
Det er 24. gang, Danske Ølentusiaster inviterer til festival med øllet som omdrejnings punkt. Årets festival er nummer 18. i rækken i København. Det forventes, at over 12.000 danske og udenlandske gæster indtager Lokomotivværkstedet og i løbet tre dage smager sig gennem det bedste, Danmark kan byde på indenfor øl.
På nuværende tidspunkt er det stadig muligt at købe forsalgsbilletter til torsdagens program, hvilket giver adgang fra kl. 15, mod den almindelige åbning kl. 16. Fredag og lørdag åbner dørene for jer med billetter henholdsvis kl. 12 og kl. 11, hvorimod jer der var for sent ude skal vente til kl. 13 med at blive lukket ind.