Økodag er en stor chance for at opleve økologi og køer ved selvsyn. Forbrugere i Hovedstaden køber mest økologi, men er usikre på reglerne for økologiske køer på græs. Det viser en undersøgelse fra Mejeriforeningen i anledningen af Økodag 2026 på søndag 12. april.
På søndag 12. april er det Økodag 2026. Økodag er en god anledning til at komme på landet og opleve økologiske køer og økologisk landbrug. Og det er nu, man skal sikre sig sin billet, hvis man vil være med: Flere gårde melder allerede om udsolgt.
Økologisk køer skal på græs – men mange ved det ikke
Økologiske malkekøer kommer ud på græsmarken hver dag i sommerhalvåret. Det er der dog mange danskere, som ikke er klar over. Det viser en undersøgelse lavet af Norstat på vegne af Mejeriforeningen i anledning af, at der søndag 12. april er Økodag landet over.
Undersøgelsen viser også, at personer fra Hovedstadsområdet køber mest økologi, men samtidig er det også den gruppe, der – sammen med de unge – har mindst kendskab til, at økologiske malkekøer skal på græs fra april til november.
”En af de ting, der er særlige for økologien er, at malkekøerne skal ud på græs som minimum i sommerhalvåret. Men det er der mange, som ikke er klar over, også blandt dem, som gerne lægger økologiske mejeriprodukter i indkøbskurven,” siger adm. direktør i Mejeriforeningen, Henrik Damholt Jørgensen.
Derfor er Økodag et vigtigt arrangement.
”Undersøgelsen viser, at det virkelig giver mening, at økologiske kvæggårde hvert år holder Økodag. For her kan alle selv komme ud og opleve en økologisk gård og snakke med landmanden om køerne og den økologiske mælkeproduktion,” siger Henrik Damholt Jørgensen.
Det er Mejeriforeningen, der arrangerer Økodag i samarbejde med de økologiske mejerier Arla, Naturmælk, Them Andelsmejeri, Thise Mejeri og Øllingegaard. Økodag gennemføres med midler fra Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.
Græsmarker er noget særligt
At de økologiske køer kommer ud på græs, betyder også noget for biodiversiteten. Når koen æder græsset på marken, giver det mulighed for, at forskellige urter kan blomstre og sætte frø. Dermed skabes der variation i arter på marken. Koen efterlader også kokasser på markerne, og kokassen er levested for mange insekter, og dermed for de fugle, som spiser insekterne.
Selve græsmarken er også noget særligt. Mens en mark med korn, kartofler eller andre grøntsager typisk kun kan høstes en gang om året, så kan græsmarken løbende “høstes” – enten ved at koen selv græsser eller ved at marken høstes. Græs kan høstes op til 5-6 gange om året, alt efter vejret. Samtidig behøver en græsmark heller ikke blive sået på ny hvert forår.
