Kender du det, at du købt en hundedyr whisky på auktion og du mistænker den for at være falsk? Nu kan du få ro i sjælen med et smart lille apparat fra Eluceda. Virksomheden har udviklet en hurtig og transporterbar løsning, der kan teste whisky for dens autenticitet ved at ”smage” på de gyldne dråber elektrokemiske sammensætning.
Selvom de fleste af os ikke har behovet for at teste vores whisky, er der ifølge en EU-rapport enorme udfordringer i branchen i forhold til forfalskninger og fortynding. Rapporten estimerer at drikkevareindustrien mister i omegnen af 10 mia. danske kroner i omsætning årligt alene i Europa, på grund af forfalskede vine og spiritus. Det svarer til 3,3 % af sektorens salg.
Derfor er vigtigt at kunne autentificere whiskyflasker hurtigt og omkostningseffektivt, for at sikre forbrugernes tillid og brandets omdømme.
Prøver og rådgivning til Eluceda-apparatets testfase blev leveret af Scotch Whisky Research Institute (SWRI) og apparatet har vist sig i stand til at identificere ægte whisky fra dem, der er blevet fortyndet med vand, ethanol eller andet whisky samt fra forfalskninger.
– Autentificering er et vigtigt redskab i bekæmpelsen af forfalskere i enhver branche, men ofte er metoder til mad og drikke langsom og dyre, og nogle gange kræver det laboratorietests, hvilket giver endnu længere svartider, siger Dr. Ian Eastwood CTO hos Eluceda.
– Vores løsning hjælper med at ændre dette ved at give destillerier, brands og myndigheder en hurtig og præcis måde at bevise, at deres whisky er ægte, uddyber han.
Den håndholdte detektor benytteder elektroder, der indeholder specifikke katalysatorer, som reagerer med de unikke grupper af molekyler i whiskyen, der danner et digitalt “fingeraftryk”. Hver prøve analyseres ved hjælp af algorimter, der sammenligner prøven mod en database med ægte whiskyprøver.