• Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • MESSEOVERSIGT
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FødevareFOKUS

Fokus på fødevareteknologi og fødevarer

  • Brød og kager
  • Certificering
  • Detailhandel og en gros
  • Drikkevarer
  • Emballage
  • Foodservice
  • Forskning og uddannelse
  • Frugt og grønt
  • Fødevareproduktion
  • Fødevaresikkerhed
  • Konfekture
  • Kød, fisk og fjerkræ
  • Markedsføring
  • Mejeri
  • Messer og konferencer
  • Miljø og sundhed
  • Politik og eksport
  • Råvarer og ingredienser
  • Økologi og bæredygtighed

Forskning og uddannelseFrugt og grøntKød, fisk og fjerkræMiljø og sundhedTopØkologi og bæredygtighed30. 04. 2024 | Mikkel Bækgaard

Ny ligning: Skidtfisk og rogn kan gøre grønsagerne mindre kedelige

Forskning og uddannelseFrugt og grøntKød, fisk og fjerkræMiljø og sundhedTopØkologi og bæredygtighed30. 04. 2024 | Mikkel Bækgaard

Svaret på en grøn omstilling af danskernes kostvaner er ikke, at alle skal være vegetarer. En sund og mere realistisk løsning er derimod flexitar-kost, hvor det animalske kommer fra havet og giver umami-smag til de ’kedelige’ grøntsager. Sådan lyder det fra gastrofysikeren Ole G. Mouritsen fra Københavns Universitet, som viser, hvordan man med en matematisk ligning kan udregne umami-potentialet i alt fra rogn og rejepasta til blåmuslinger og blæksputter.

Brisling
Brisling er en af de arter, som er rige på umami, og som kunne udnyttes bæredygtigt (foto: Getty Images)

Danskerne har generelt svært ved at få spist de daglige 600 gram frugt og grønt, som de officielle kostråd anbefaler både for sundhedens og klimaets skyld. Det viser undersøgelser gennem årene. Og det er der en naturlig grund til ifølge gastrofysiker Ole G. Mouritsen: Grønsager smager simpelthen ikke godt nok i sig selv.

”Langt de fleste spiser ikke markant anderledes kun for klimaets skyld. Jeg tror, at hvis tingene for alvor skal flytte sig, skal ethvert måltid sættes sammen, så vi smagsmæssigt er tilfredsstillede. Og når mange har svært ved at spise nok grønt, er det fordi grønsager mangler både sødme og umami, som vi evolutionært er kodet til at hige efter,” siger Ole G. Mouritsen, professor emeritus i gastrofysik og kulinarisk fødevareinnovation ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Så skal vi gennemføre en grøn omstilling af vores spisevaner hen imod meget mere plantebaseret kost, må vi give grønsagsretterne mere umami – altså den grundsmag, vi mest forbinder med kød. Og her er havet en lavthængende frugt, mener Mouritsen. For havet bugner ikke kun af protein, vitaminer og sunde fedtstoffer, men også af den eftertragtede umami-smag.

”Lige nu overser vi de fødevarekilder, som man nemmest og i mange tilfælde også mest bæredygtigt kan hente mest umami-smag fra – nemlig fisk, tang, skaldyr, bløddyr og andre ting fra havet. Hvis vi vælger de rigtige arter, kan vi både bruge dem som en klima- og miljøvenlig proteinkilde og effektiv umami-smagsgiver til grønsagerne,” siger Ole G. Mouritsen.  

Umami kan udregnes med en matematisk ligning

I en ny videnskabelig artikel har han ved hjælp af en matematisk ligning udregnet umami-styrken af en lang række forskellige af havets råvarer for at vise det store smagspotentiale i dem.

”Umami kan sættes på formel, fordi vi på molekylært niveau ved præcis, hvordan de smagsreceptorer i vores smagsløg, som kan genkende umami, virker. Når de to stoffer glutamat og nukleotider er tilstede i en fødevare samtidig, sker der en synergieffekt. Glutamat giver den basale umami-smag, og når den kombineres med nukleotider, bliver umami-intensiteten typisk mangedoblet. Det er den synergi, at ligningen afspejler,” siger professoren, der har baggrund som teoretisk fysiker.

Ligningen ser sådan ud: EUC = u + u × ΣN γ(N)v(N)EUC står for Equivalent Umami Concentration, som er umami-koncentrationen i en fødevare udtrykt i mg/100 g.

Makrel, blåmuslinger og tang er ifølge udregningerne nogle af de danske råvarer fra havet, der har meget umami i sig. Men listen over ”havmad” med store koncentrationer af umami i sig er lang og tæller lige fra fisk som torsk og laks, skaldyr og bløddyr som rejer, østers og blæksprutter, rogn fra fx sild og fladfisk, forskellige typer af tang til forarbejdede produkter som ansjospasta og fiskesauce.

”Mulighederne er mange. Og selvom nogle sikkert vil diskutere, hvor nøjagtig formlen er, er det underordnet. Om umami-koncentrationen i fx rejer er 9.000 eller 13.000 mg/100 g er ikke afgørende, da begge tal er meget større end 30 mg/100 g, som er smagstærsklen for umami,” påpeger Mouritsen.

De rigtige saucer og dressinger kan gøre underværker

Faktisk kræver det derfor ofte kun enkelte dråber eller få gram af de ’blå’ fødevarer at løfte grønsagsretter til noget, der tilfredsstiller vores nedarvede trang til umami.

”Fiskesauce og rejepasta, som nogle måske allerede har stående i køkkenet eller kender fra asiatiske retter, er helt oplagte. Dem kan man let lave fx saucer, dressinger og marinader med, som kan skubbe smagen op over den tærskel, der får umami-smagen frem i en grøn ret,” siger Ole G. Mouritsen.

Selvom folk hjemme i køkkenerne altså også sagtens kan være med, er det dog i første omgang de professionelle, at Ole G. Mouritsen gerne vil have i spil.

”Jeg har samarbejdet med kokke, der sagtens kan lave retter, hvor der ikke et gået på kompromis med smagene, selvom man kun har fået få gram animalsk protein. Det er et spørgsmål om viden. Og som videnskabsfolk har vi pligt til at dele vores viden,” siger professoren og tilføjer:

”I Danmark bliver cirka 1,5 millioner måltider hver dag lavet af andre end os selv – i kantiner, i måltidskasse-ordninger, på hospitaler, plejehjem og i andre sammenhænge. Det er de kokke, ernæringsassistenter og andre madhåndværkere, der laver de måltider, som med den rette viden kan flytte på tingene.”

Vi skal være flexitarer 

Hvor der lige nu er meget fokus på, hvordan man laver planter om til noget, der ligner kød, er Ole G. Mouritsens overbevisning, at flexitar-kost er en mere farbar vej:

”Jeg tror på, at vi skal være flexitarer. Vi skal vænne os til at have meget mere grønt og meget mindre animalsk på tallerkenen, men smagsmæssigt må der ikke mangle noget. Derfor er min vision, at vi tilfører noget fra dyreriget, som smagsmæssigt virkelig giver smæk for skillingen, så vi kan nøjes med meget små mængder – men altså nok til at give den smagseffekt, som det grønne ikke kan,” siger Ole G. Mouritsens og fortsætter:

”Og her er det oplagt at bruge de råvarer fra havet, som kan udnyttes bæredygtigt. Det er fx arter, som ikke er overfiskede, arter som går til spilde som bifangst eller arter, som ikke bliver spist af mennesker – det, vi kalder skidtfisk. Herhjemme er brisling og tobis gode eksempler på arter, som vi fisker mange tons af, men som herhjemme udelukkende bliver brugt til dyrefoder og fiskeolie. Invasive østers og blæksprutter kunne også være en mulighed.”

Han understreger, at andre fagfolk bør vurdere, hvilke arter, det er bæredygtigt at bruge. Selvom mange fiskearter er overfiskede og meget fiskeopdræt er miljøbelastende, er produktionen af ’blå fødevarer’ i mange tilfælde langt mere bæredygtigt end både kød fra land og plantebaserede proteinkilder, som ofte har kostet store mængder vand og energi at producere.

Skrevet i: Forskning og uddannelse, Frugt og grønt, Kød, fisk og fjerkræ, Miljø og sundhed, Top, Økologi og bæredygtighed

Seneste nyt fra redaktionen

Danske østers er klar – men må ikke sælges

Kød, fisk og fjerkræMiljø og sundhedØkologi og bæredygtighed17. 11. 2026

Et forsøg i Limfjorden har vist, at linedyrkede østers kan nå spisestørrelse på under et år. Men dyrkerne mangler en vej fra forsøgsproduktion til kommercielt salg. Omkring 1.000 danskproducerede østers blev serveret, da Havhøst og Danish Oysters den 29. oktober inviterede til smagning på

Bred opbakning til at udfase turbokyllinger

Detailhandel og en grosFødevareproduktionKød, fisk og fjerkræMiljø og sundhedPolitik og eksportØkologi og bæredygtighed17. 11. 2026

Efter flere års kamp mod hurtigtvoksende kyllinger oplever Anima politisk medvind. Nu skal en landsdækkende kampagne få supermarkederne til at følge trop. Animas ønske om at få turbokyllinger ud af dansk fødevareproduktion har fået bred politisk opbakning. Ifølge dyreværnsorganisationen

Danske forbrugere frygter for fiskens fremtid

AktueltKød, fisk og fjerkræMiljø og sundhedØkologi og bæredygtighed17. 11. 2026

Næsten fire ud af ti danske forbrugere af fisk og skaldyr tror, at deres favoritter måske ikke kan fås om 20 år. Samtidig efterlyser flere uafhængig kontrol af virksomhedernes grønne budskaber. Vil der stadig være torsk, rejer og sild at vælge imellem i fremtidens kølediske? 39 procent af

Danish Crown fyrer topchef midt i stor omstilling

AktueltFødevareproduktionKød, fisk og fjerkræLandbrug17. 11. 2026

Niels Ulrich Duedahl er færdig som topchef i Danish Crown efter godt to år. Bestyrelsen vil have en direktør tættere på driften, mens landmænd efterlyser bedre betaling for grisene. Danish Crown har fyret sin administrerende direktør, Niels Ulrich Duedahl, med øjeblikkelig virkning. Han får

Vækstteam vil sætte skub i danske plantefødevarer

Frugt og grøntFødevareproduktionLandbrugMiljø og sundhedTopØkologi og bæredygtighed17. 11. 2026

Mere dansk frugt og grønt, flere proteinafgrøder og bedre muligheder for at udvikle nye ingredienser skal styrke fødevareerhvervet. Nye anbefalinger skal danne grundlag for regeringens vækstplan, men der er uenighed om, hvor grøn retningen er. Danske marker skal levere flere råvarer til

Kaffe ser ud til at ændre, hvordan tarmen fungerer

DrikkevarerForskning og uddannelseMiljø og sundhed12. 11. 2026

Drikker man kaffe hyppigt, lader det til at ændre ens tarmbakterier, men også selve tarmens fysiologi. Det er resultatet af et studie fra Københavns Universitet, som måske kan pege i retning af, hvordan vi bedre afhjælper forstoppelse. Det er måske lidt prekært, men mange af os kender det:

Danmarks økologieksport falder

Miljø og sundhedPolitik og eksportØkologi og bæredygtighed12. 11. 2026

Danmark eksporterede økologiske varer for 3,6 mia. kr. i 2025, svarende til en nedgang på 2 pct. Landbrug & Fødevarer efterlyser flere midler til eksportfremstød, så eksporten kan bidrage til at indfri regeringens økologimål. Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal for

Tidligere Hart-direktør, Michelin-restauratør og kulturiværksætter åbner convenience-kæde i København

AktueltDetailhandel og en grosFoodservice12. 11. 2026

Oase åbner 5. december i Gothersgade og skal give københavnere og turister på farten adgang til den mad, byen er kendt for. Når Oase åbner i Gothersgade den 5. december, er det den første butik i en ny københavnsk convenience-kæde. Bag den står tre medstiftere. Mikkel Westergaard har otte

Skandinaviens største kaffefestival vender tilbage

AktueltDrikkevarerMesser og konferencer12. 11. 2026

Fra fredag den 29. til søndag den 31. januar 2027 kan kaffeelskere gå på opdagelse i kaffens fascinerende smagsunivers, når Danish Coffee Festival igen slår dørene op i TAP 1 på Amager. Her mødes passionerede baristaer, dygtige kafferistere og kaffeelskere til spændende smagsoplevelser og indblik i

Danmarks bedste firmafrokost er også en Gazelle

FoodserviceTop12. 11. 2026

Københavnske noon er kåret som Danmarks bedste firmafrokost 2026 og udnævnt til Børsens Gazelle. På seks år er iværksætterne gået fra en idé til at lave mad til ca. 5.000 mennesker om dagen, og med moderselskabet Table forventer de at runde 100 mio. kr. i omsætning i år. Firmafrokosten har

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

 
 
 
 
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer OmniDetect-teststation til pålidelig lækagesøgning

  • Spirax Sarco Danmark

    Mød Spirax Sarco på Ajour 2026 – stand 3606

  • Spirax Sarco Danmark

    Sæt en stopper for usynligt varmetab, der øger energispild

  • DENIOS ApS

    Hvor høj brandbeskyttelse har du brug for?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik viser energieffektive vakuum- og lækagesøgningsløsninger på AJOUR 2026

  • DENIOS ApS

    Er din virksomhed klar til den første sne?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer præsenterer komplette Fab-løsninger på SEMICON Europa 2026

  • Ardo NV Denmark Office

    Har du prøvet dine grøntsager sådan her?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Færre vakuumpumper, større processikkerhed: central vakuumforsyning hos Migros Luzern

  • Dagrofa Foodservice A/S

    Hurtigere indkøb, mere tid til maden: Dagrofa Foodservice vinder to Rambuk-priser

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Danske østers er klar – men må ikke sælges

    17.11.2026

  • Bred opbakning til at udfase turbokyllinger

    17.11.2026

  • Danske forbrugere frygter for fiskens fremtid

    17.11.2026

  • Danish Crown fyrer topchef midt i stor omstilling

    17.11.2026

  • Vækstteam vil sætte skub i danske plantefødevarer

    17.11.2026

  • Kaffe ser ud til at ændre, hvordan tarmen fungerer

    12.11.2026

  • Danmarks økologieksport falder

    12.11.2026

  • Tidligere Hart-direktør, Michelin-restauratør og kulturiværksætter åbner convenience-kæde i København

    12.11.2026

  • Skandinaviens største kaffefestival vender tilbage

    12.11.2026

  • Danmarks bedste firmafrokost er også en Gazelle

    12.11.2026

  • Wolt bliver del af national madspildsløsning

    10.11.2026

  • Verdensmester for 14. år i træk: Dansk chokolademager henter tre guldmedaljer ved VM

    10.11.2026

  • Fire restauranter hædret for retter med grønt, fisk, gris og ost

    10.11.2026

  • Ny kogebog sætter smag på frokostbordet hos op til 100.000 danskere

    10.11.2026

  • Minister: Madkulturen bliver skabt i køkkenerne

    10.11.2026

Alle nyheder ›

Læs Food & Drink gratis online

Annoncering i Food & Drink

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}