Efter hård kritik for miljøforurening og politianmeldelser skal dansk havbrug nu gennem grundig kulegravning.
Miljø- og Fødevareministeriet har sat gang i den hidtil mest omfattende kontrol af de danske havbrugs foderforbrug, produktion af fisk og medicinforbrug. Kontrolaktionen kommer efter en række afsløringer af ulovligheder og er en del af miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensens varslede kulegravning af hele branchen.
Eksempelvis efterforskes det store Hjarnø Havbrug A/S ved Horsens af Sydøstjyllands Politi for at overtræde miljølovgivningen og udlede kvælstof og fosfor.
– Sagen om Hjarnø Havbrug, der i årevis har produceret fire gange mere end tilladt, understreger i høj grad problemerne med at basere kontrollen med havbrug på havbrugenes egenkontrol, siger formand for Danmarks Sportsfiskerforbund Verner W. Hansen.
Sportsfiskerforbundet har spillet en central rolle i afsløringen af ulovligheder. Her har man været bekymret for, om ministeriets kulegravning blev grundig nok.
– Men vi er positivt overraskede over både omfang og grundighed. Det tyder på, at vi får den mest grundige kontrol af danske havbrug nogensinde, siger Verner W. Hansen.
Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet tager kontrollen afsæt i havbrugenes årsindberetninger for 2018.
Den skal afdække, om havbrugene har overholdt vilkårene i deres tilladelser og godkendelser. Men kontrollen vil også omfatte en vurdering baglæns af indberetningerne for 2016 og 2017 og eventuel stikprøvekontrol.
Afrapporteringen skal afleveres til Miljø- og Fødevareministeriet senest 10. maj.
Samtidig skal kontrolaktionen give et overblik over, om myndighederne har de rette redskaber til at gennemføre en fyldestgørende kontrol af havbrugenes overholdelse af deres tilladelser.
– I dag er der så mange myndigheder involveret lige fra kommuner til Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen, at overblikket er væk, siger Verner W. Hansen. Han hæfter sig bl.a. ved, at der ikke findes et fælles it-register over forbrug og produktion.
– Nu håber vi på et bedre samlet kontrolsystem fremadrettet.
Havbrugene ønsker fortsat at vokse
Havbrugserhvervet ser myndighedernes kulegravning af branchen som en streg i sandet, der skal bane vej for udvikling og nye havbrug i Kattegat.
– For os er der to elementer i undersøgelsen. Det ene går bagud for at se, om noget ikke er foregået efter bogen. Den vil nogle være mest optaget af, siger direktør Brian Thomsen fra Dansk Akvakultur, foreningen for både dambrug til lands og havbrug til vands.
– Det andet element handler om at se fremad på, hvad kan vi gøre bedre. Vi vil gerne bidrage til undersøgelsen og arbejder lige nu på to notater, hvor vi peger på mulige forbedringer af sagsbehandling af miljøgodkendelser og placeringstilladelser, som vi mener, kan gøres bedre, siger han.
Derfor er Dansk Akvakultur heller ikke ked af undersøgelsen.
– Den kan forhåbentlig give noget afklaring og trække en streg i sandet, så vi kan komme videre, siger Brian Thomsen.
– For os er der to centrale ønsker. Det ene er at få miljøgodkendt alle vores eksisterende 19 havbrug. Den anden er få etableret nye havbrug i Kattegat. Et projekt, som ligger lidt underdrejet lige nu.
Uanfægtet af diskussionen om de eksisterende havbrug så ligger der fortsat 37 ansøgninger om at opføre nye havbrug i Kattegat.
I regerings vækstplan for havbrug forudses det, at produktionen kan udvides med omkring 800 ton kvælstof i Kattegat. Det svarer til mellem fire og otte havbrug alt efter størrelsen. Planen har mødt hård lokal modstand på Djursland også blandt borgerlige politikere.
Kulegravningen af dambrugene ventes færdig til sommer.