En ny type bananer, der er berigede med A-vitamin, skal redde adskillige afrikanske liv i fremtiden. Det er tanken bag et ambitiøst australsk forskningsprojekt.
De genmodificerede ’super-bananer’ sendes nu til USA for at blive testet i kliniske forsøg med mennesker, efter at frugten har vist sig sikker i forsøg med ørkenrotter.
Bliver bananerne som forventet godkendt til markedet, er planen, at de A-vitamin-berigede frugter skal sendes til opdyrkning i afrikanske lande som Uganda, Rwanda, Tanzania og Kenya, hvor mangel på vitaminet er et enormt problem for folkesundheden.
Det skriver fodevarewatch.dk i dag.