• Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • MESSEOVERSIGT
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FødevareFOKUS

Fokus på fødevareteknologi og fødevarer

  • Brød og kager
  • Certificering
  • Detailhandel og en gros
  • Drikkevarer
  • Emballage
  • Foodservice
  • Forskning og uddannelse
  • Frugt og grønt
  • Fødevareproduktion
  • Fødevaresikkerhed
  • Konfekture
  • Kød, fisk og fjerkræ
  • Markedsføring
  • Mejeri
  • Messer og konferencer
  • Miljø og sundhed
  • Politik og eksport
  • Råvarer og ingredienser
  • Økologi og bæredygtighed

FoodserviceKød, fisk og fjerkræTop22. 04. 2020 | Kasper Mundt-Nielsen

Fleisch bringer kød til Kødbyen

FoodserviceKød, fisk og fjerkræTop22. 04. 2020 | Kasper Mundt-Nielsen

Fra at være et kvægtorv til gavn for folkesundheden er Kødbyen blevet til en urban gastronomisk innovationsmaskine. Blandingen af fødevareproducenter, spisesteder og kreative virksomheder har sat Kødbyen på verdenskortet.

Disken hos Fleisch er fyldt med lækkert kød i mange afskygninger. Kvæget er fra Danmark, mens for eksempel fjerkræ er fra Frankrig. Foto: Michael Boesen

Der har været kvægopdræt og slagtning på Vesterbro siden middelalderen, men i 1870’erne blev spadestikkene til det, der skulle ende som en vigtig del af den københavnske industri og historie, taget: Kødbyen. I 1879 åbnede Den Brune Kødby, en by i byen, opført for at indsamle de spredte kødmarkeder og derved forbedre den generelle folkesundhed. I 1880’erne blev tre slagtehaller opført, og fra 1888 var Den Brune Kødby det eneste sted i København, hvor der måtte slagtes. I starten af 1900-tallet blev Øksnehallen opført i forlængelse af Den Brune Kødby. Samtidig blev den mindre Grå Kødby opført, midt imellem Den Brune Kødby og dér, hvor Den Hvide Kødby blev opført i starten af 30’erne, efter det blev vurderet, at bygningerne i Den Brune Kødby ikke længere levede op til tidens hygiejnekrav.

Fredet område

Den Hvide Kødby blev et moderne anlæg for fødevareforarbejdning. Der var anlagt togskinner til nem kreaturtransport og en moderne produktionslinje, der sikrede god hygiejne og optimale forhold for både forarbejdere og forhandlere. Men fra slutningen af 60’erne gik det ned ad bakke for virksomhederne i Kødbyen, og flere måtte lukke eller flytte. I 1980’erne stopper slagtningen ved den ellers tidligere så moderne produktionslinje, der ikke længere levede op til de på ny skærpede hygiejneregler. Det var en tid med et Vesterbro, der søgte fornyelse, modernisering og grønne arealer, men heldigvis blev først Den Brune Kødby, der nu fungerede som et kulturelt område, i 1984 fredet og sidenhen, i 1999, blev Den Hvide Kødby fredet. I 2005 blev Den Hvide Kødby igen åbnet op for offentligheden, hvilket markerede starten på en magisk transformation fra et råt og gråt område til en af byens mest hippe lokationer.

Det krævede overtalelse at åbne op for offentligheden

Men Kødbyen er ikke bare blevet til den gastronomiske innovationsmaskine af sig selv. Stille og roligt flyttede ildsjæle til Kødbyen, hvor blandt andet Kødbyens Fiskebar i 2009 var med til at sætte skub i udviklingen af området. Men der manglede autentisitet og kød i Kødbyen, det fortæller Mikkel Irminger Sarbo, der i en overgang var formand for lejerne i Kødbyen.

– Noget af charmen ved Kødbyen er dyrene og fødevareproduktionen. Bare når man siger Kødbyen, kan man næsten fornemme slagterne med deres store slagterknive og bowlerhat. Det er her, man skal kunne se og opleve, at kød ikke bare er noget i køledisken. Men at det kommer fra noget levende, siger Mikkel Irminger Sarbo.

Men der manglede kødmagien i starten af 10’erne, og Mikkel og hans kammerat, Tobias Dinesen, forsøgte at sætte skub i de slagtere, der allerede var etableret i Kødbyen. Men de foretrak at sælge deres varer pallevis og ikke servicere privatpersoner.

Kødbyen er fredet, og det er nærmest som at træde ind i en tidslomme, når man besøger Fleisch. Foto: Michael Boesen

– De ville dog gerne understøtte et projekt, der åbnede mere op for offentligheden, hvis der var andre, der ville tage stafetten. De ville gerne støtte et projekt, der skulle forarbejde og tilberede kød til et stadigt mere udespisende publikum på Vesterbro, uddyber han.

Restaurant med udgangspunkt i traditionerne

Det blev Mikkel Irminger Sarbo selv, der greb stafetten. Nu skulle der åbnes en restaurant, som ikke lavede pizza, mexicansk eller kinesisk. Han ville åbne en restaurant, der udnyttede stedets rige historie. Nu skulle kødet tilbage til Kødbyen. Mikkel var også på daværende tidspunkt engageret i Torvehallerne, hvor han er indehaver af Hallernes Smørrebrød. Derfra kender han Stig Nørrung Bøger og Andreas Taus Nielsen, som blandt andet er engageret i Cleavers Meat Market og altså i den grad har forstand på, hvordan kød skal behandles, bearbejdes og præsenteres. Andreas Taus Nielsen, der er uddannet kok, fortæller:

– Jeg var beskæftiget med både restaurant og slagterforretning i Torvehallerne, hvorfra jeg også kendte Mikkel grundet hans store engagement heri. Her blev ideerne til et projekt, der skulle forene restaurant og slagterforretning, støbt, og jeg syntes, det var super spændende at knytte de to koncepter sammen. Vi skulle lave noget, der spiller på de gamle dyder og styrker i Kødbyen. Vi skulle holde traditionerne i hævd.

Bæredygtigt kød

Fleisch åbnede dørene i 2015 med stor ståhej. Der blev uddelt gratis smagsprøver på blandt andet hjemmelavede pølser, og mere end 1.000 lokale besøgte restauranten i løbet af dagen. Trods en stigende modvilje mod kød i både medier og især blandt mindre græsrodsbevægelser blev åbningsdagen et bevis på, at der er efterspørgsel på et godt stykke kød. Gennem årene har klimadebatten ikke haft en direkte påvirkning på restauranten, der dog siden åbningsdagen har justeret en smule på konceptet.

– Der har været efterspørgsel på godt kvalitetskød, men vores gæster vil helst spise maden her, så vi har skruet ned for slagtearbejdet i restauranten og overlader den del til andre, fortæller Andreas Taus Nielsen.

På Fleisch vil man dog stadig gerne hjælpe kunderne med at skaffe lækre udskæringer hjem, hvis de ikke lige finder det, de mangler, i køledisken forrest i restauranten.

– Snart åbner Fiskeslagteren (dato endnu ukendt, red.) inde ved siden af, og vi håber, at de kan være med til at sætte fokus på, at det er muligt at handle fersk kød med hjem fra et besøg i Kødbyen, uddyber han.

Selv om de ikke længere har slagtere stående i køkkenet, laver de så vidt muligt al ting selv, inklusive kødhåndtering, som kokkene sagtens kan varetage. Da vi besøger restauranten, hænger der brystflæsk til tørring, og der skal snart gang i røgovnen. Køledisken er fyldt med hjemmelavede pølser og bacon. Vi er ikke i tvivl, vi er landet i en smuk historisk tidslomme, hvor kød er en naturlig og væsentlig del af dagligdagen.

Malkekvæg på tallerkenen

Som en restaurant, hvor gæsterne kommer for at spise kød, er det naturligt, at der er fokus på kødets kvalitet, men bæredygtighed bliver ikke tilsidesat af den grund. Tværtimod. Oksekødet, der benyttes på Fleisch, er fra jerseykøer, der tidligere har tilbragt deres levetid som malkekvæg.

– Kvalitetsmæssigt har vi ikke fundet meget andet kød, der kan måle sig med danske jerseykvæg. Det kvæg, vi benytter, har tilbragt deres levetid som malkekvæg, og når vi bruger kød fra dyr, der allerede har været en del af en produktion, er det en bæredygtig måde at servere kød på. Det nedsætter CO2-aftrykket markant på den tallerken, vi serverer, i forhold til hvis vi serverede kød fra dyr, der kun lever for kødproduktion – og i endnu højere grad i forhold til det ellers så populære kød fra Amerika, siger Andreas Taus Nielsen.

– Vi udvælger de bedste stykker med præcis den fedtmarmorering, vi vil have. Når jerseykvæg er mindre end for eksempel de kæmpe amerikanske okser, kan vi skære mindre fileter og mindre bøffer og derved lave fremragende kvalitet på mindre stykker kød. Vi serverer ikke en kæmpe 450 grams bøf, for så er måltidet færdigt. Vi vil gerne have, at folk smager flere forskellige typer kød og stadig har plads til en bøf til hovedretten.

Brisler, hjerter og tunger

Det har ifølge Mikkel Irminger Sarbo aldrig været italesat, at Fleisch skulle være et Nose2Tail-koncept, men fordi de gerne vil vise, hvad de dygtige folk i Kødbyen kan, er man alligevel endt med at udnytte langt mere af dyret, end flere andre er.

– Fra start talte vi meget om, at vi gerne ville have, at man får en madoplevelse på Fleisch. At man får serveret noget, som man måske ikke selv ville have valgt eller ikke selv vidste, hvordan man skulle tilberede derhjemme, siger Mikkel Irminger Sarbo.

– Vi vil provokere lidt med vores mad. Vi vil udfordre vores gæster. Hvis der er en enkelt ret i løbet af menuen, hvor man tænker: ”Det var sørme ikke noget, jeg ville have drømt om at bestille”, så er vi, hvor vi gerne vil være, uddyber Andreas Taus Nielsen.

Når vi tager et kig på menukortet, der ligger på bordet, er det nemt at forstå, hvad de mener. Der er både hjerter, lever, brisler og tunger i mange afskygninger. Tungen bliver for eksempel serveret som en lille frikassé ved siden af bøffen.

– Danskerne er gode til at vælge retter, de er trygge ved, så vi udfordrer dem for eksempel med grillede hjerter eller grillede lammetunger på spyd. Men vi skal være kreative, for vores gæster bliver mere og mere grænsesøgende, siger Andreas Taus Nielsen.

Kødbyen er blevet international

Det er op til restaurantchef Jannick Filitzanidis Banner at sørge for, at gæsterne kommer igen, men gæsterne er begejstrede for konceptet i det fredede lokale i Den Hvide Kødby, hvor dogmet ”KØD” ikke skaber begrænsninger, men derimod muligheder. Køkkenet er internationalt, og kødets velsmag giver mulighed for spændende retter med kant.

– Vores eksperimenter med kødsmag, udskæringer og indmad giver os en masse muligheder for at præsentere noget nyt for vores gæster. I København kan vi tillade os lidt mere, for folk vil gerne udfordres, siger Andreas Taus Nielsen.

– Gæsterne er både lokale, men også turister eller folk, der er i byen til konferencer. Kødbyen er godt placeret tæt ved hoteller og banegården, og når de har spist sig mætte hos os, er der jo resten af festen i Kødbyen, de kan drage ud i. Kødbyen er blevet et af byens store hot spots, siger Mikkel Irminger Sarbo, som sammen med sine partnere og sit personale har bragt kødet til Kødbyen.

Artiklen er fra magasinet Food&Drink, udgave nr. 4, der blev produceret lige før landets spisesteder blev beordret lukket. Vi ser frem til, at møde flere af landets spisesteder, storkøkkener, kantiner, caféer og lignende igen, når der igen bliver åbnet op for flere af landets virksomheder.

Skrevet i: Foodservice, Kød, fisk og fjerkræ, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Nyt magasin sætter fokus på saltets betydning i fødevareproduktionen

FødevareproduktionMarkedsføring27. 10. 2026

Salt er meget mere end en smagsgiver. I et nyt magasin sætter Salt Specialties fokus på den ofte oversete råvares betydning for fødevareproduktion, kvalitet og fødevaresikkerhed. Salt er en af de mest almindelige ingredienser i fødevareindustrien, men også en råvare, som de færreste tænker

Burger King lancerer ny hot burger med Tabasco

Foodservice27. 10. 2026

Burger King har indgået et samarbejde med Tabasco om en ny burger, hvor gæsterne selv kan bestemme, hvor stærk den skal være. Der kommer mere chili på menuen hos Burger King, der netop har lanceret en ny burger i samarbejde med det amerikanske chilisaucemærke Tabasco. Den nye burger har fået

Smørrebrødsiværksætter køber historisk restaurantskib i Nyhavn

AktueltFoodservice27. 10. 2026

Mikkel Irminger Sarbo, der blandt andet står bag Hallernes Smørrebrød og restauranten Fleisch, har købt det 127 år gamle skib Oranje i Nyhavn. Restauranten om bord fortsætter med en tidligere Michelin-kok i køkkenet. Fra smørrebrød i Torvehallerne til restaurant på vandet. Gastroiværksætteren

Royal Unibrew og Tivoli forlænger partnerskab

AktueltDrikkevarerFoodservice27. 10. 2026

Med en ny aftale fortsætter Royal Unibrew og Tivoli udviklingen af gæsteoplevelsen i Tivoli med særligt fokus på musik- og smagsoplevelser. Siden 2010 har Royal Unibrew og Tivoli samarbejdet om at skabe oplevelser for de millioner af gæster, der hvert år besøger Tivoli. Samarbejdet har

Prisen blev delt i to: Kommunale kantiner og hospitalskøkken løber med Køkkenprisen

FoodserviceTop27. 10. 2026

Rudersdal Kommunes kantiner og Ernæringsenheden ved Herlev og Gentofte Hospital er årets vindere af Køkkenprisen, der for første gang blev uddelt i to kategorier. Der var både hæder til kommunale kantiner og hospitalsmad, da Landbrug & Fødevarer torsdag den 22. oktober uddelte

Dansk burgerrestaurant blev nummer 13 ved VM i USA

Foodservice22. 10. 2026

Københavnske Hungry Dane Burgers har fået en 13.-plads med hjem fra World Burger Championships i Indianapolis. Det var restaurantens første deltagelse i den internationale burgerkonkurrence. Hungry Dane Burgers fra København sluttede som nummer 13 ved World Burger Championships i Indianapolis

Specialdesignede storkøkkenløsninger til nyt kontorhotel i historisk bygning

Foodservice22. 10. 2026

Hotri Storkøkken har i samarbejde med Over Byen Arkitekter udviklet specialinventar til bistroen i kontorhotellet ordnungs nye lokation i Helmerhus ved Rådhuspladsen i København. Her har opgaven været at forene moderne storkøkkenteknik med bygningens historiske arkitektur og behovet for fleksibel

Dansk Akvakultur: Danmark skal følge EU’s ambitioner om øget fiskeproduktion

AktueltFødevareproduktionKød, fisk og fjerkræ22. 10. 2026

Dansk Akvakultur Producentorganisation opfordrer de danske politikere til at skabe bedre rammer for produktion af fisk og skaldyr. Organisationen henviser til EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens ambition om, at EU skal producere en større del af sine egne marine fødevarer. Danmark

Jespers Torvekøkken overtager cafédriften på Dokk1 i Aarhus

AktueltFoodservice22. 10. 2026

Jespers Torvekøkken udvider samarbejdet med kulturhuset Dokk1 i Aarhus og overtager nu også driften af husets offentlige café. Aftalen er endnu et skridt i virksomhedens offensiv på det jyske marked. Jespers Torvekøkken styrker sin tilstedeværelse i Jylland med overtagelsen af den offentlige

Musik kan forstærke smagen af din mad

Forskning og uddannelseTop22. 10. 2026

Hvis du hører musik, når du spiser, kan det være med til at forme den måde, hjernen konstruerer din smagsoplevelse på. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet, der for første gang giver et biologisk indblik i, hvordan lyd og smag smelter sammen i hjernen. Lige så snart vi tager en

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

 
 
 
 
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Færre vakuumpumper, større processikkerhed: central vakuumforsyning hos Migros Luzern

  • Dagrofa Foodservice A/S

    Hurtigere indkøb, mere tid til maden: Dagrofa Foodservice vinder to Rambuk-priser

  • Ardo NV Denmark Office

    Roger Karlsson bliver ny Account Manager for Ardo i Sverige

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuum reducerer vedligeholdelsesarbejdet og energiforbruget i osteproduktion

  • Dagrofa Foodservice A/S

    Cash & Carry-kæden har fået mobile fadølsanlæg i sortimentet

  • Dagrofa Foodservice A/S

    Sidste chance for at komme med til Julens Madscene i Brande

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Besøg Busch Vakuumteknik på FoodTech 2026

  • Sponsoreret indhold

    Den danske fødevaresektor er internationalt anerkendt for sin høje standard inden for kvalitet, hygiejne og fødevaresikkerhed

  • DENIOS ApS

    Vil du opvarme dine materialer effektivt?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Reduktion af energiomkostninger og forlængelse af vakuumpumpens levetid i fødevarepakning

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Nyt magasin sætter fokus på saltets betydning i fødevareproduktionen

    27.10.2026

  • Burger King lancerer ny hot burger med Tabasco

    27.10.2026

  • Smørrebrødsiværksætter køber historisk restaurantskib i Nyhavn

    27.10.2026

  • Royal Unibrew og Tivoli forlænger partnerskab

    27.10.2026

  • Prisen blev delt i to: Kommunale kantiner og hospitalskøkken løber med Køkkenprisen

    27.10.2026

  • Dansk burgerrestaurant blev nummer 13 ved VM i USA

    22.10.2026

  • Specialdesignede storkøkkenløsninger til nyt kontorhotel i historisk bygning

    22.10.2026

  • Dansk Akvakultur: Danmark skal følge EU’s ambitioner om øget fiskeproduktion

    22.10.2026

  • Jespers Torvekøkken overtager cafédriften på Dokk1 i Aarhus

    22.10.2026

  • Musik kan forstærke smagen af din mad

    22.10.2026

  • Dansk sommelier blandt verdens ti bedste – Norge tog VM-titlen

    20.10.2026

  • Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

    20.10.2026

  • Dansk Vegetarisk Forening: Kombinér frit kødvalg med plantebaseret som standard

    20.10.2026

  • Ny Ninja-undersøgelse afslører: 87 procent af danskerne spiser for lidt fisk

    20.10.2026

  • Ny landsdækkende indsats: Mere end 90 aktører vil øge forbruget og produktionen af bælgfrugter

    20.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Food & Drink gratis online

Annoncering i Food & Drink

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}