Mere dansk frugt og grønt, flere proteinafgrøder og bedre muligheder for at udvikle nye ingredienser skal styrke fødevareerhvervet. Nye anbefalinger skal danne grundlag for regeringens vækstplan, men der er uenighed om, hvor grøn retningen er.

Danske marker skal levere flere råvarer til plantebaserede fødevarer, og virksomhederne skal have bedre muligheder for at omsætte grønne idéer til produktion og eksport.
Det er et af hovedsporene i de anbefalinger, som Vækstteamet for fremtidens landbrug, fødevarer og biosolutions afleverede til regeringen mandag den 16. november. Teamet peger blandt andet på en styrket produktion af frugt, grønt og proteinafgrøder samt bedre muligheder for at udvikle og sælge planterige fødevarer og ingredienser.
Der er endnu tale om anbefalinger til regeringens kommende vækstplan. Forslagene er dermed ikke i sig selv en politisk aftale om nye støtteordninger eller ændrede regler.
Flere danske råvarer til grønne måltider
Blandt forslagene er en støtteordning til omlægning af produktionen, bedre investeringsmuligheder og et nyt videnscenter for dyrkning af konsumafgrøder – altså afgrøder, der skal bruges direkte til menneskeføde.
Landbrug & Fødevarer Sektor Planter ser muligheder for både at øge den danske produktion og skabe nye markeder. Men ifølge sektordirektør Peter Nyegaard Nissen skal udviklingen ske i begge ender af fødevarekæden:
”Skal ambitionerne lykkes, skal vi både skabe efterspørgsel og gøre det attraktivt at producere varerne herhjemme,” siger han i en pressemeddelelse.
Vækstteamet anbefaler også en langsigtet strategi for planteforædling, forsøg med nye genomteknikker og udviklingsprojekter for biologisk planteværn. Præcisionsteknologi og automatisering skal samtidig gøre det muligt at fastholde produktionen med mindre belastning af klima og miljø.
Fra sidestrømme til nye ingredienser
Et andet centralt spor er biosolutions: biologiske teknologier, der blandt andet kan bruges til at fremstille nye fødevarer og ingredienser gennem fermentering eller udnytte landbrugets råvarer og sidestrømme bedre.
Her foreslås investeringer i test- og demonstrationsfaciliteter og bedre adgang til kapital, så virksomhederne kan bevæge sig fra laboratorieforsøg til industriel produktion. Dansk biomasse og sidestrømme skal blandt andet kunne forædles til protein, ingredienser og råvarer til fermentering.
”Danmark skal være et af de steder i verden, hvor biosolutions ikke bare udvikles, men også skaleres og produceres. Vi har forskningen, virksomhederne og teknologierne. Nu skal vi sikre den nødvendige infrastruktur og kapital, så de gode idéer ikke skal til udlandet for at blive store,” siger Martin Kristian Brauer, direktør i Landbrug & Fødevarer.
Også Dansk Industri bakker op. Organisationen efterlyser en samlet fødevarestrategi og hurtigere, enklere godkendelser af nye fødevarer og biologiske løsninger, samtidig med at kravene til sikkerhed og dokumentation fastholdes.
Udspringer af den grønne trepart
Arbejdet har sin politiske baggrund i den grønne trepart fra 2024. Her blev en vækstplan en del af aftalen om at omstille landbruget, samtidig med at der indføres CO2e-afgift på husdyrudledninger og omlægges landbrugsjord til blandt andet natur og skov.
Vækstplanen skal understøtte, at erhvervet også kan udvikle sig og skabe arbejdspladser og eksport under de nye vilkår. Den politiske implementeringsaftale fra november 2024 fremhævede desuden plantebaserede fødevarer og økologi.
Vækstteamet blev nedsat af den daværende SVM-regering i maj 2025 og ledes af tidligere DLG-topchef Kristian Hundebøll.
Uenighed om den grønne retning
Anbefalingerne omfatter også den animalske produktion. Blandt andet foreslås mindst 250 millioner kroner årligt til nye og moderniserede stalde fra 2027 til 2035 samt hurtigere adgang til teknologi, der skal reducere husdyrproduktionens klima- og miljøbelastning.
Det vækker opbakning fra Landbrug & Fødevarer, som efterlyser hurtig politisk handling og større sikkerhed om investeringerne.
Fra grønne organisationer lyder der derimod et ønske om en tydeligere omlægning af selve produktionen. Dyrenes Beskyttelse og en række organisationer og virksomheder i Det Grønne Vækstteam mener, at de grønne ambitioner bør være højere. Deres alternative forslag omfatter blandt andet en fond, som skal hjælpe landbrug fra animalsk til plantebaseret produktion, og en stærkere indsats for plantebaseret eksport.
Regeringens opgave bliver nu at omsætte anbefalingerne til en konkret vækstplan og tage stilling til, hvilke forslag der skal gennemføres.

