Nu får branchefolk mulighed for gratis at deltage i en digital, men fysisk vinsmagning af vine fra Alsace. Grundet corona er den internationale vinmesse, Millésimes Alsace gået digital og sørger for smagskasser sendt til døren hos branchefolk verden over. Samtidig vil det være muligt at smage vinene, mens man taler direkte med producenten online.
Den nye virtuelle messe, Millésimes Alsace er genopstået med tilnavnet DigiTasting takket være brancheorganisationen for Vins d’Alsace, CIVA. Messen løber af stablen fra d. 7. til 9. juni hvor 100 producenter vil deltage. Der er blandt andet mulighed for smagninger i realtid, konferencer og workshops.
Smagekasserne kan bestilles af professionelle i vinbranchen på https://www.millesimes-alsace.com/ fra den 29. marts. Hver producent har udvalgt 4 vine, der tilbydes i smagekasserne. Hver kasse vil derfor være sammensat af 4 små glasflasker af 3 cl. Deltagerne kan vælge imellem 5 eller 10 kasser, hvoraf man selv udvælger henholdsvis 4 eller 8 domæner og de resterende vil være såkaldte overraskelskasser, for at tilbyde en mulighed for at opdage nye og spændende producenter.
Smagekasserne fremsendes gratis.