Efter mere end 10 års diskussioner med EU er det nu endelig lykkedes for Danmark at få særstatus som salmonellafrit land.
Når danske forbrugere sætter tænderne i en helstegt kylling eller en kyllingefilet, kan de fremover føle sig så godt som sikre på, at kyllingen ikke har salmonella. Der har i mange år været et krav om salmonellafrihed for dansk kyllingekød, men nu gælder det altså også det udenlandske kyllingekød, der sælges i Danmark.
EU’s Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed har nemlig givet Danmark særstatus for salmonella i kyllingekød. Det har et flertal af medlemslandene stemt for i dag. Komitéen anerkender dermed den store danske indsats for at bekæmpe salmonella i slagtekyllingeproduktionen. Med en særstatus kan Danmark nu kræve, at udenlandsk kyllingekød skal være testet frit for salmonella, inden kødet sendes til Danmark.
– Det er en stor sejr for fødevaresikkerheden. Vi kan nu være så godt som sikre på, at der ikke er salmonella i det kyllingekød, vi køber i supermarkedet eller spiser på restauranterne. Hvad enten kødet er fra Danmark eller udlandet, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Danske producenter får æren af forbuddet
Esben Lunde Larsen siger, at den danske særstatus er en anerkendelse til de landmænd, slagterier og myndigheder, som i mere end 20 år har gjort en stor indsats for at slippe af med salmonella. Det har ført til et stort fald i antal registrerede sygdomstilfælde pga. salmonella i Danmark.
I de senere år har antallet af syge ligget på omkring 1.000 om året. Omkring halvdelen bliver smittet med salmonella, mens de er i udlandet.
-Denne særstatus havde ikke været mulig uden erhvervets store fokus på at undgå salmonella i produktionen. Det er først og fremmest erhvervets fortjeneste, at vi nu kan føle os ekstra sikre på, at både det danske og det indførte kyllingekød er fri for salmonella, siger Esben Lunde Larsen.
Allerede i 2012 fik Danmark en tilsvarende salmonella særstatus for æg.
Langvarig og dyr proces
– Fjerkræbranchen har arbejdet systematisk og målrettet med bekæmpelse af salmonella, og det bærer nu frugt. Det er takket være en dygtig og vedholdende indsats, at Danmark nu opnår særstatus, og det er en stor sejr for de danske forbrugere, siger Martin Hjort Jensen, der er formand for Erhvervsfjerkræsektionen i Landbrug & Fødevarer.
Hvor der i 1992 var salmonellabakterier i 14% af alle undersøgte prøver udtaget fra danske slagtekyllingeflokke, var tallet i 1017 kun 0,3 procent. På samme måde er antallet af humane tilfælde faldet fra 1.581 i 1988 til blot ni tilfælde i 2016.
– Det er over ti år siden, at ansøgningen til EU blev sendt. Så det har været en meget lang proces, der har kostet rigtig mange penge for både producenter og slagterier, siger Martin Hjort Jensen.
Gennem alle årene har de danske slagtekyllingeproducenter overholdt reglerne for at kunne få særstatus, og det betyder blandt andet, at man i Danmark – som et af få lande i hele verden – destruerer og afliver flokke med alle typer af salmonella. I andre lande er det kun ganske få typer af salmonella, som får denne konsekvens.
Martin Hjort Jensen påpeger, at arbejdet kun har været muligt gennem et tæt samarbejde mellem producenter, skiftende fødevareministre og fødevaremyndighederne i Danmark og EU.
– Jeg er stolt på den danske slagtekyllingeproduktions vegne, siger Martin Hjort Jensen og fortsætter:
– Der er gjort et kæmpe arbejde ude i produktionen for at bekæmpe og reducere forekomsten af salmonella og dermed sikre den danske forbruger en højere fødevaresikkerhed.
EU har, ved at sige ja til den danske ansøgning på fjerkrækød vist, at man er villig til at belønne medlemslande, der gør et særligt stykke arbejde i forhold til fødevaresikkerhed. Det er intet mindre end en sejr for fødevaresikkerheden og forbrugerne. Fjerkræbranchen vurderer, at omkostningerne til at nedbringe salmonella i danske kyllinger ligger på et trecifret millionbeløb gennem de seneste 20 år.
Fjerkræbranchen begyndte selv overvågningen af salmonella i slagtekyllinger tilbage i 90’erne. I 1996 kom den første offentlige salmonellahandlingsplan for fjerkræ, der siden er udbygget flere gange. Salmonellahandlingsplanen for slagtekyllinger omfatter alle led i hele produktionen.
Danmark slutter sig dermed til Sverige og Finland, der er de eneste andre EU-lande, som har særstatus for salmonella. De to lande bevarede deres status som salmonellafri, da de blev optaget i EU.
Fakta om bekæmpelse af salmonella
Salmonellahandlingsplanen, der er verdens skrappeste, består af løbende overvågning (testning) af alle fjerkræflokke, varmebehandling af alt fjerkræfoder, skærpede egenkontrolprogrammer med fokus på høj biosikkerhed samt regler for, hvilket dyremateriale, der må anvendes til den danske slagtekyllingeproduktion.
Salmonellaforekomsten i danske slagtekyllinger var kommet så langt ned, at Danmark i 2007 ansøgte EU-Kommissionen om særstatus for salmonella i fjerkrækød. Det er den særstatus, som Danmark nu har fået, og det betyder, at Danmark fremover kan kræve, at importeret fjerkrækød skal have samme lave salmonellaforekomst som det danske fjerkrækød.