Dagrofa sætter nye mål for sit arbejde med bæredygtighed og bekræfter ambitionen om at drive en mere bæredygtig fødevarevirksomhed. Programmet ”Grobund for mere” fokuserer på en række samlende punkter for koncernen.

Dagrofa er trådt ind i 2026 med blikket rettet mod målsætninger for sin indsats inden for bæredygtighed.
Bag bæredygtighedsprogrammet ”Grobund for mere” står én en af Danmarks største fødevarevirksomheder, der med sine 14.500 medarbejdere spænder over blandt andet MENY, SPAR, Min Købmand, Dagrofa Foodservice og Aarstiderne.
”Vores bæredygtighedsprogram handler om at skabe værdi og nye muligheder for vores forretning men i særdeleshed også om at gavne de samfund og den planet, vi er en del af,” siger Tenna Skov Thorsted, bæredygtighedschef i Dagrofa.
”I alle dele af forretningen har der været stort engagement i tilblivelsen af programmet, og det er netop vigtigt, at der i ”Grobund for mere” også er plads til den frihed, der gør Dagrofa til noget helt særligt,” siger hun videre. Et eksempel kan være, når en selvstændig købmand ønsker at løfte et ekstra stort socialt ansvar. Eller når Dagrofa Foodservice har særlig fokus på den bæredygtige tallerken, og Dagrofa Logistik arbejder med klogere transport,” fortsætter hun.
”Grobund for mere” handler om tre centrale temaer:
Lokal handlekraft – Dagrofa vil styrke de levende lokalsamfund, fællesskaber og muligheder i små og store byer. Dagrofa vil bidrage til åbningen af flere borgerbutikker, og udvikle kompetencerne og udnytte forskellighederne hos de mange engagerede kollegaer.
Mere madansvar – Dagrofa vil fremme mad, der gør en forskel, og vil styrke madkulturen i Danmark. Fra økologi og danske producenter til ansvarlig gastronomi og løsninger, der involverer både professionelle og forbrugere.
Grøn omstilling – Dagrofa vil bidrage til den grønne omstilling med blik for det gode købmandskab. Det går nemlig hånd i hånd. Når koncernen bruger mindre energi, kører smartere og mindsker madspildet, skaber det værdi for både forretningen og miljøet.
Koncernchef Tomas Pietrangeli understreger, at det har været vigtigt for Dagrofa, at ambitionen om at skabe værdi for forretningen kunne gå hånd i hånd med målene for bæredygtighed.
”Det handler om de valg, vi træffer hver eneste dag. Når vi arbejder med bæredygtighed, så skal det være en integreret del af forretningskulturen. Et eksempel er vores arbejde for byer på landet. Vi har åbnet langt over 120 butikker i landdistrikterne gennem årene. Også i byer, hvor man var ved at give op. I samarbejde med borgerne gør vi en kæmpe forskel for at styrke lokalsamfundet,” siger han.
Bæredygtighedsprogrammet hviler på et ordentligt grundlag, som initiativer inden for ansvar forretningsdrift, forbedret data og klimaregnskab. Og det er stærkt rodfæstet i koncernens strategi ”Gro’27 – vækst på vores måde” og skal hjælpe med at levere på koncernens mission om at give de bedste madoplevelser. Dagrofa, forretningsenhederne og detailkæderne arbejder samlet med ”Grobund for mere”, men de selvstændige købmænd har også frihed til selv at tage initiativer. Det gør mange for eksempel, når det handler om socialt ansvar, grøn energi og madspild.

