Man må sige, at 2020 har budt på sine udfordringer. Det har fået mange af os til at stoppe op, og tænke over, hvad det er, der betyder noget i vores dagligdag. De tanker har Coco-Cola indsamlet og lader dem pryde deres dåser og flasker i det nye år.
Virker citatet ”Jeg vil leve mere i nuet” på den nye Coca-Cola flaske bekendt? Så er det måske fordi, det er dit eget. Coca-Cola[1] har nemlig spurgt danskerne, hvad de har lært i 2020, og hvad ønsker at fokusere mere på fremover. Det er blevet en del af en ny kampagne, ’Open To Better’, der har fokus på et positivt 2021.
Ifølge YouGov-analysen har halvdelen af danskerne (54%) svaret, at de i nogen eller høj grad har taget deres liv op til revision efter tiden med corona. Og spørger man danskerne, hvad de ønsker at ændre i deres liv, peger de fleste (42%) på, at de vil ’leve mere i nuet’, mens mere end hver tredje (36%) ønsker at ’bruge mere tid sammen med familien’. Hver fjerde dansker vil ’prioritere mere tid til sig selv’ (25%). Disse erkendelser og en række andre kan nu ses på de nye flasker og dåser fra Coca-Cola.
– Med alt det vi har været igennem i 2020, er det vigtigt at fokusere på det positive, vi har lært, og minde os selv og hinanden om, hvad der er vigtigt. Derfor har vi for første gang nogensinde sat en række af danskernes egne udsagn på vores flasker og dåser i forbindelse med ’Open To Better’-kampagnen. Vi håber, at det kan inspirere til at fokusere mere på de vigtige ting i vores liv, siger Philip Wedgewood, Senior Brand Manager Core Sparkling hos Coca-Cola Danmark.
Fra tanke til handling
Selvom 2020 har fået os til at revidere vores liv og prioritere anderledes, er det de færreste af os, der har delt vores drømme, ønsker og mål med nogen. Hele 76% af os svarer, at vi hverken har sagt vores corona-forsæt højt eller skrevet dem ned. Det håber Coca-Cola at kunne hjælpe danskerne med på et online site, hvor man bl.a. kan få eksperthjælp fra Master i Positiv Psykologi og coach Katrine Sejersen-Permin, der peger på vigtigheden af at få sat ord og billeder på sine drømme og mål.
– Vi mennesker har dovne hjerner og kan godt lide at gøre det, vi plejer at gøre. Vi kan muligvis godt mærke, at der er noget i vores liv, vi kunne tænke os var anderledes. Men fordi det kræver utrolig meget af os at lave om på ting i vores liv, får vi oftest ikke handlet på det. Heldigvis kan man blive bedre til at handle på sine drømme med simple øvelser. Når vi f.eks. forestiller os at vi har opnået noget vi drømmer om, eller skaber et konkret billede af det, så snyder vi faktisk hjernen til at tro, at det er noget vi allerede har gjort, og det forstærker vores tro på, at vi kan gøre det igen.
Claudia Rex viser, hvordan hun når sine mål
Ud over ekspertråd kan du også få inspirerende tips fra professionel danser og entreprenør Claudia Rex. Hun er nemlig en af de mange danskere, som har taget sit liv op til revision i 2020 – og hun har brugt vision boards til at sætte billeder på sine mål og til at bevare fokus på dem. På Coca-Cola sitet kan du få Claudias tips til, hvordan du også kan bruge vision boards.
– 2020 vendte virkelig alt på hovedet for mig. Jeg indså, at jeg ikke var 100 procent lykkelig og måtte tage mit liv op til revision. Det betød, at jeg satsede alt og startede en helt ny karriere. En af de ting jeg gjorde – og hele tiden gør for at nå mine drømme – er at visualisere dem med ord og billeder. Teknikken er ret enkel, men ret effektiv. Jeg tror, at den kan hjælpe mange med at nå deres mål, så det kan jeg klart anbefale, at man prøver her i 2021, fortæller Claudia.
[1] Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1.002 CAWI-interview med danskere i alderen 15-65 år, i perioden 31. august – 3. september 2020.